Mine samlede posts

Må en arbejdsgiver stille krav om erhvervserfaring fra Danmark?

Dette spørgsmål tog Ligebehandlingsnævnet stilling til i sin afgørelse af 18. november 2020 i sag nr. 19-34291.

Den konkrete sag handlede om en bulgarsk kvinde, som søgte et job som tandplejer på en tandlægeklinik. Hun fik afslag på jobbet med begrundelsen, at hun ikke havde erhvervserfaring i Danmark, og tandlægeklinikken ikke havde ressourcerne til at give kvinden den oplæring, hun måtte behøve.

Kvinden klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af etnicitet og nationalitet. Hun mente, at hun havde fået afslag på jobbet på grund af hendes bulgarske udseende, som fremgik af det foto, hun havde indsat af sig selv på ansøgningen. Kvinden mente således, at der var tale om forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsloven.

Ligebehandlingsnævnet nåede frem til, at kriteriet om erhvervserfaring i Danmark var neutralt og ikke stillede personer af en bestemt etnicitet eller nationalitet dårligere.

Ligebehandlingsnævnet nåede endvidere frem til, at der ikke var andre oplysninger, der indikerede, at kvindens etnicitet eller nationalitet havde haft betydning for afslaget. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Du kan læse Ligebehandlingsnævnets afgørelse her

HR-jura Community – din succes er min succes

Et netværk, hvor vi hjælper hinanden videre

Savner du et uformelt og fortroligt forum, hvor du løbende kan blive opdateret på lovgivning og retspraksis, vende dine udfordringer og få både juridisk og praktisk hjælp inden for HR-jura og HR – så du kan komme i gang med, videre med eller afslutte opgaven? Så er dette netværk noget for dig.

Læs mere om HR-jura Community

#1 What to do? Whistleblowerordning

Din leder beder dig undersøge, om virksomheden skal have en whistleblowerordning, som medierne skriver så meget om.

  • Ved du hvad det nye lovforslag om whistleblowere går ud på?
  • Hvordan går du i gang med at undersøge om I skal have en whistleblowerordning, og hvordan skal den i givet fald være?
  • Hvordan sikrer du, at virksomheden også overholder reglerne om persondatabeskyttelse?
  • Er der andre i dit netværk, som allerede har etableret en ordning, som kan hjælpe dig med det praktiske?

Spørgsmålene er mange – kom med i HR-jura Community, løs dine udfordringer sammen med andre HR-professionelle og undgå dyre faldgruber.

Du tilmelder dig ved at sende mig en mail på na@naydin.dk og skriver ”Tilmelding til HR-jura Community” i emnefeltet.

Der er kun åbent for tilmelding til udgangen af april måned, og der er kun plads til max 20 deltagere. Du kan læse mere her om HR-jura Community din succes er min succes.

Læs min artikel “Skal din virksomhed etablere en whistleblowerordning

HR-jura Community – Din livline

Et netværk, hvor vi hjælper hinanden videre

Savner du et uformelt og fortroligt forum, hvor du løbende kan blive opdateret på lovgivning og retspraksis, vende dine udfordringer og få både juridisk og praktisk hjælp inden for HR-jura og HR – så du kan komme i gang med, videre med eller afslutte opgaven? Så er dette netværk noget for dig.

Hvordan hjælper vi hinanden?

HR-jura Community er et netværk, når det er bedst. Netværket består af HR-professionelle, som vil sparre og rådføre sig med hinanden, og som efter bedste evne hjælper hinanden inden for HR-jura og HR med fx:

  • at blive oplyst om nyheder og tendenser,
  • at blive inspireret og lære af hinandens erfaringer,
  • at få hjælp til at komme i gang med, videre med eller afslutte et projekt eller en opgave,

Du bliver fagligt klædt på, udveksler erfaringer med de øvrige deltagere og kan løbende indarbejde din nye viden i dit arbejde. Med andre ord bliver du fagligt opkvalificeret samtidig med, at du får praktisk hjælp til at løse dine udfordringer i dit arbejde løbende, som de opstår.

Hvordan foregår det?

Vi mødes 1 gange om måneden bortset fra juli og december måned. Den tredje torsdag i måneden – a 1,5 time fra kl. 10.00-11.30 på Teams. Første møde afholdes torsdag, den 19. august 2021, kl. 10.00-11.30.

Der er et HR-juridisk tema for hvert møde. Jeg faciliterer møderne og introducerer det HR-juridiske tema. Vi informerer, sparrer og stiller spørgsmål til hinanden om både de HR-juridiske og HR praktiske aspekter af temaet, fx. hvordan udarbejdes en sexchikanepolitik, hvordan ændres kulturen på arbejdspladsen, og hvordan håndteres en sag om sexchikane.

Vi hjælper hinanden med praktiske løsninger på udfordringer og følger op næste gang. I fællesskab bliver vi klogere på en uformel og effektiv måde. Den viden og erfaringsudveksling, der opnås i netværket, vil være praktisk brugbar i dit arbejde.

For hvem er netværket?

Netværket er for alle HR-professionelle, som ønsker at blive klogere inden for HR-jura og HR, og som ønsker at kunne bruge den viden i praksis til løsning af dine daglige HR arbejdsopgaver.

Deltagelse i netværket forudsætter, at du er indstillet på selv at bidrage til videndeling og erfaringsudveksling i fortrolighed og ved regelmæssigt fremmøde.

Tilmelding og pris

Du tilmelder dig ved at sende mig en mail på na@naydin.dk og skriver ”Tilmelding til HR-jura Community” i emnefeltet.

Der er kun plads til 20 deltagere.

Prisen er 6.500 kr. plus moms om året for 10 online-møder af 1,5 time.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig på na@naydin.dk.

Må en arbejdsgiver opsige en medarbejder, som ikke vil gå ned eller op i tid?

Det følger af deltidsloven, at en medarbejder har ret til en godtgørelse, hvis medarbejderen bliver opsagt som følge af at afslå at gå ned eller op i tid.

I den konkrete sag varslede en virksomhed en medarbejder ned i arbejdstid fra 30 timer om ugen til 15 timer om ugen. Kun to dage efter varslingen blev medarbejderen opsagt, fordi virksomheden troede, at hun ikke ville gå ned i tid.

Både By- og Østre Landsret vurderede, at opsigelsen var i strid med deltidsloven, fordi medarbejderen havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til formode, at virksomheden opsagde medarbejderen på baggrund af en formodning om, at hun ikke ville gå ned i tid.

Da virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at opsigelsen ikke skyldtes dette forhold, blev medarbejderen tilkendt en godtgørelse svarende til 3 måneders løn eller 76.890 kr.

Du kan læse deltidsloven her.

Ovennævnte sag er en kort omtale af en dom af 21. oktober 2020 fra Østre Landsret.

Kan migræne udgøre et handicap efter forskelsbehandlingsloven?

En medarbejder klagede til Ligebehandlingsnævnet. Hun mente bl.a., at hendes migræne udgjorde et handicap efter forskelsbehandlingsloven, og at opsigelsen af hende var begrundet i hendes afvisning af at arbejde mere fra arbejdspladsen og mindre hjemmefra.

Ligebehandlingsnævnet gav medarbejderen medhold. Medarbejderen havde nemlig i mange år arbejdet hjemmefra, når der var behov herfor pga. migrænen. Denne mulighed blev dog ændret af arbejdsgiveren, der ikke ønskede at fortsætte ordningen, men som samtidig ikke tilbød alternativer.

Arbejdsgiveren havde ikke bevist, at en fortsættelse af ordningen med hjemmearbejde ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde. Medarbejderen fik en godtgørelse på 12 måneders løn.

Migræne kan således udgøre et handicap efter forskelsbehandlingsloven afhængig af den konkrete sags omstændigheder.

Du kan læse Ligebehandlingsnævnets afgørelse her.

Jobklausuler er udfaset og ugyldige fra 1. januar 2021

Husk derfor at rette jeres ansættelseskontrakter, såfremt de indeholder jobklausuler.

En jobklausul er en aftale, som en arbejdsgiver indgår med andre virksomheder eller med lønmodtagere, for at hindre eller begrænse en lønmodtagers muligheder for at blive ansat i en anden virksomhed.

Ansættelsesklausulloven, der trådte i kraft 1. januar 2016, fastslår, at jobklausuler efter 1. januar 2016 ikke længere gyldigt kan indgås, og at jobklausuler gyldigt indgået inden lovens ikrafttræden bortfalder den 1. januar 2021. 

Der er få undtagelser til ovennævnte fx ved virksomhedsoverdragelser. Det kan du læse mere om i ansættelsesklausulloven her.  

Skal din virksomhed etablere en whistleblowerordning?

Den 24. februar 2021 blev udkast til lovforslag om beskyttelse af whistleblowere sendt i høring.

Udkastet til lovforslaget er fremsat med henblik på at implementere EU-direktivet om beskyttelse af whistleblowere. Direktivet skal senest implementeres den 17. december 2021 i Danmark.

Selvom lovforslaget endnu ikke er vedtaget, er det en god idé for private og offentlige arbejdsgivere allerede nu at forberede sig til etablering af intern whistleblowerordning.

Når lovforslaget er vedtaget, vil der komme yderligere nyheder herom på min hjemmeside.

Her får du et hurtigt overblik over de væsentligste punkter i lovforslaget.

Hvilke virksomheder er omfattet?

  • Virksomheder i den private sektor med mellem 50 og 249 medarbejdere skal etablere en whistleblowerordning inden den 17. december 2023.
  • Virksomheder i den private sektor med mellem 250 eller flere medarbejdere samt alle offentlige arbejdsgivere skal etablere en whistleblowerordning inden den 17. december 2021. Dvs. de får en kortere frist, end de mindre virksomheder nævnt foroven.

Hvordan skal whistleblowerordningen etableres?

  • Virksomheden kan etablere en intern whistleblowerordning ved at udpege en upartisk person eller afdeling internt til at varetage ordningen.
  • Virksomheden kan også etablere en intern whistleblowerordning, som leveres eksternt af en uafhængig tredjepart fx en ekstern indberetningsplatformsudbyder, der fx kan samarbejde med en ekstern advokat.
  • Uanset hvilken model virksomheden vælger, skal whistleblowerordningen dog leve op til en række nye krav, herunder processuelle krav for at sikre en bedre beskyttelse af whistlebloweren.

Hvad kan der indberettes om?

  • Indberetninger må kun vedrøre overtrædelser af en række EU-regler og alvorlige lovovertrædelser af EU-ret eller dansk ret eller andre alvorlige forhold. Det kan fx være forhold om strafbare forhold, herunder tyveri, svig, underslæb, bedrageri, bestikkelse og overtrædelser af hvidvaskloven.
  • Indberetninger om whistleblowerens eget ansættelsesforhold er som udgangspunkt ikke omfattet af lovforslaget, medmindre en sådan indberetning vedrører en alvorlig lovovertrædelse eller et i øvrigt alvorligt forhold, fx seksuel chikane og andre grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen.

Hvordan er whistlebloweren beskyttet?

  • Ansvarsfrihed hvis whistlebloweren tilsidesætter en lovbestemt tavshedspligt i forbindelse med en indberetning.
  • Forbud mod enhver form for repressalier mod whistlebloweren, herunder afskedigelse, forflytning, lønnedgang mv. som følge af, at han/hun har foretaget en indberetning.
  • Krav på godtgørelse eller genansættelse, hvis whistlebloweren bliver udsat for repressalier som følge af en indberetning.
  • Særlig bevisbyrderegel, hvorefter det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at der konkret ikke er tale om repressalier, hvis whistlebloweren beviser at have foretaget en indberetning og have lidt ulempe.
  • Særlig tavshedspligt om indberetningens indhold og whistleblowerens identitet. Der vil dog være mulighed for videregivelse af oplysningerne under visse betingelser.

Du kan læse det nærmere indhold af lovforslaget her

Klæd lederen på og fyr advokaten – Tip 11

“Som leder er jeg opmærksom på, at jeg skal beskytte personfølsomme oplysninger om mine medarbejdere efter databeskyttelsesforordningen. Men forordningen gælder jo ikke, når vi bare sender mails til hinanden med almindelige personoplysninger som navn, mailadresse, telefonnummer, mm.

Mange ledere glemmer, at databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder både ved behandling af følsomme og almindelige personoplysninger, og at ledere er nøglepersoner, som skal klædes på for at sikre overholdelsen af databeskyttelsesreglerne.

Lederen skal altid sikre sig kun at behandle personoplysninger, hvis det er sagligt og proportionalt, og der er en behandlingshjemmel. Herudover skal lederen sikre sig, at sikkerheden ved persondatabehandling er høj – jo følsommere og fortroligere personoplysninger des højere sikkerhed, fx skal al mailkorrespondance, som indeholder følsomme eller fortrolige personoplysninger krypteres.

Herudover glemmer ledere også, at de ved referencer – både når de modtager, og når de udtaler sig som reference – skal sikre sig, at databeskyttelsesreglerne er overholdes, herunder at der er indhentet et skriftligt samtykke (frivilligt, specifikt, informeret og utvetydigt) fra jobansøgeren.

Brandsluk ikke, forebyg i stedet – klæd lederen på, skab en bedre ledelseskultur og spar penge.

LÆS MIT HR-JURIDISK TIP 11 TIL LEDEREN: PAS GODT PÅ PERSONOPLYSNINGER – OGSÅ VED REFERENCER

  • Sørg for at databeskyttelsesforordningen overholdes ved rekruttering, under ansættelse og ved afskedigelse. Også her spiller du en nøglerolle og skal klædes på til situationen.
  • Husk altid kun at behandle personoplysninger, hvis det er sagligt og nødvendigt, og husk, at der skal være en behandlingshjemmel. Det gælder både ved almindelige, følsomme personoplysninger såsom CPR-numre, men også ved oplysninger om strafbare forhold.
  • Når du skal bruge referencer, er det også vigtigt, at du får et skriftligt samtykke fra jobansøgeren. Det skriftlige samtykke skal være frivilligt, specifikt, informeret og utvetydigt.

KLIK HER FOR AT KØBE ADGANG TIL MIT FOREDRAG (NR. 6) OM DATABESKYTTELSE OG HR

Læs også min artikel Persondataret og HR – 9 typiske faldgruber

Klæd lederen på og fyr advokaten – Tip 10

”I vores virksomhed arbejder vi fleksibelt, og mine medarbejdere arbejder på skæve tider og har selv styr på deres arbejdstid. Som leder blander jeg mig ikke i deres arbejdstimer, så længe de leverer de resultater, som er aftalt.”

Denne holdning hører jeg oftere og oftere fra ledere. Det er en meget moderne og sympatisk holdning. Men mange ledere glemmer, at der er lovgivning om den øvre arbejdstid, selvom der i nogle ansættelseskontrakter står, at der ikke gælder nogen øvre arbejdstid for det pågældende ansættelsesforhold. Det gør der. Det følger nemlig af lov om gennemførsel af arbejdstidsdirektivet, at en lønmodtager ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen i en periode over 4 måneder. Det er lederens ansvar at sikre, at denne regel overholdes, også selv om der arbejdes fleksibelt, og medarbejderen selv beder om overarbejde og modtager særskilt betaling for overarbejde.

Flere virksomheder er blevet idømt at betale godtgørelse for overtrædelse af 48 timers reglen. Det er en stor udfordring for virksomheder, når de bliver mødt med en påstand om, at medarbejderen har krav på godtgørelse for overtrædelse af 48 timers reglen på baggrund af medarbejderens egne tidsregistreringer, når lederen ikke selv har styr på, hvor meget medarbejderen rent faktisk har arbejdet.

Brandsluk ikke, forebyg i stedet – klæd lederen på, skab en bedre ledelseskultur og spar penge.

LÆS MIT HR-JURIDISK TIP 10 TIL LEDEREN: HAV STYR PÅ ARBEJDSTIDEN – OGSÅ SELVOM DER ARBEJDES FLEKSIBELT

  • Husk at det er dit ansvar at sikre, at dine medarbejdere ikke arbejder mere end 48 timer om ugen i en periode over 4 måneder.
  • Som leder kan du ikke fralægge dig dette ansvar, heller ikke ved at aftale det ind i ansættelseskontrakten med medarbejderen.
  • Sørg for at overholde 48-timers reglen – også selvom medarbejderen selv ønsker at arbejde mere og administrerer sin arbejdstid – også selvom medarbejderen får betaling for overarbejde.

KLIK HER FOR AT KØBE ADGANG TIL MIT FOREDRAG (NR. 5) OM ARBEJDTID OG FERIE

14 personalejuridiske spilleregler

Væksthus for Ledelse har torsdag den 4. februar 2021 udgivet min artikel om de 14 personalejuridiske spilleregler for ledere inden for det offentlige.

Væksthus for Ledelse er et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Danske Regioner samt Forhandlingsfællesskabet og arbejder målrettet og systematisk mod stadig bedre ledelse i kommuner og regioner. Læs mere om væksthus for Ledelse her Formål og baggrund – Lederweb

Du kan læse min artikel forneden:

Undgå brandslukning: Få styr på 14 personale-juridiske spilleregler – Lederweb