HR skal huske at være særligt opmærksom på medarbejdere, som har beskyttede adresser og navne – i modsat fald kan der være tale om et sikkerhedsbrud efter GDPR!
Datatilsynet skriver på deres hjemmeside den 26. oktober 2023, at Datatilsynet ofte modtager anmeldelser af brud på persondatasikkerheden, der omhandler uberettiget videregivelse af navne og adresser, der er beskyttede. I mange tilfælde kan bruddet have store konsekvenser for de berørte personer.
Arbejdsgivere bør have klare retningslinjer for, hvordan HR skal håndtere medarbejderes personoplysninger særligt de medarbejdere, hvis navn og adresse er hemmelige, herunder sikre hensigtsmæssige sikkerhedsforanstaltninger. Det skriver Datatilsynet mere om her.
