Hvornår har en medarbejder krav på erstatningsferie ved sygdom?

Sommerferien nærmer sig. Men hvad gør en arbejdsgiver, hvis en medarbejder bliver syg i forbindelse med afholdelse af sin ferie?

Først skal arbejdsgiveren sondre mellem følgende to situationer: Er medarbejderen blevet syg før ferien er begyndt, eller efter ferien er begyndt, dvs. under selve ferieafholdelsen.

Medarbejderen bliver syg, før ferien begynder

Ferien begynder ved normal arbejdstids begyndelse den første feriedag.

Hvis medarbejderen bliver syg, før ferien begynder, er medarbejderen ikke forpligtet til at holde sin ferie. Medarbejderen kan blot sygemelde sig og holde ferien på et andet tidspunkt. Medarbejderen skal dog have sygemeldt sig efter virksomhedens regler.

Medarbejderen bliver syg under ferien

Hvis medarbejderen bliver syg under ferien, kan medarbejderen have krav på erstatningsferie, hvis følgende tre betingelser er opfyldt:

1) Medarbejderen har flere end 5 sygedage under ferie i samme ferieår, dvs. medarbejderen har først ret til erstatningsferie fra den 6. sygedag under ferie.

2) Medarbejderen har sygemeldt sig på 1. sygedag efter virksomhedens regler.

3) Medarbejderen har sørget for en lægeerklæring, der dokumenterer sygefraværet fra 1. sygedag. Medarbejderen skal selv betale for denne lægeerklæring.

Arbejdsgiveren kan dog vælge at give afkald på lægeerklæringen, uden at medarbejderen mister sin ret til erstatningsferie.

Du kan læse mere om reglerne i § 12 ”Ferieafholdelse og sygdom” i ferieloven her https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/230#id5e9d44dc-c860-4aa1-97df-b432327281cf

HR-jura Community – Din livline

Blive medlem af et uformelt og fortroligt netværk, hvor du løbende kan få både juridisk og praktisk hjælp inden for HR-jura – Så du kan komme i gang med, videre med eller afslutte opgaven? Se min video og læs mere her

Hvordan stopper man serie-sexkrænkere?

Den 15. juni 2021 blev jeg interviewet til en artikel i Berlingske, hvor jeg blandt andet kom med mine bud på, hvordan man kan stoppe en serie-sexkrænker. Her er et af mine bud:

»Jeg tror ikke på, at krænkeren alene skaber problemet. Han er del af en kultur og et fællesskab,« siger hun og fortsætter.

»Mange virksomheder har fået gjort arbejdet med at nedskrive deres værdier og politikker, men de får ofte ikke lavet det arbejde, der betyder mest, nemlig at få arbejdet seriøst med kulturen og få kommunikeret internt, hvilke retningslinjer der gælder, og hvordan man som leder eller medarbejder griber ind, hvis man bliver bekendt med krænkelser.«

I artiklen kan du læse flere bud fra mig og to andre eksperter. Artiklen kan kun læses, hvis du er abonnent.

Her er link til artiklen

Hvor længe bør man opbevare oplysninger om jobsøgende, som ikke blev ansat?

Datatilsynet har for nyligt i slutningen af maj 2021 på deres hjemmeside offentliggjort en side med spørgsmål og svar om, hvornår man skal slette oplysninger om de ansøgere, som ikke bliver tilbudt en stilling.

På siden kan du blandt andet læse:

  • Hvor lang tid kan en dataansvarlig opbevare disse oplysninger?
  • Skal en dataansvarlig så opbevare oplysningerne i 3 år?
  • Men har offentlige myndigheder ikke en journaliseringspligt?
  • Hvad nu, hvis en dataansvarlig vil gemme en ansøgning for senere at kunne tilbyde ansøgeren en anden stilling?

Du kan læse mere på Datatilsynet om

Har en arbejdsgiver pligt til at betale for overarbejde?

Som hovedregel har en arbejdsgiver ikke pligt til at betale for overarbejde. Der er dog undtagelser til hovedreglen, som er følgende:

  • Hvis det er aftalt i ansættelseskontrakten, at medarbejderen har krav på overarbejde, så skal dette følges.
  • Hvis virksomheden har en kollektiv overenskomst, kan der være regler om betaling for overarbejde, som skal følges.
  • Hvis virksomheden ikke har en kollektiv overenskomst, men har en politik om overarbejdsbetaling, så skal denne politik følges.

Herudover skal du huske følgende:

  • Betaling for overarbejde ikke er reguleret ved lov.
  • Pligt til overarbejde skal fremgå af ansættelseskontrakten ifølge ansættelsesbevisloven.
  • En medarbejder ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen over en periode på 4 måneder efter lov om gennemførelse af arbejdstidsdirektivet.

What to do? Overarbejde

Din leder beder dig undersøge om en medarbejder har arbejdet alle de timer, som han påstår og har krav på betaling for overarbejde.

  • Kender du arbejdstidsreglerne?
  • Skal medarbejderen have en godtgørelse, hvis reglerne ikke overholdes?
  • Har en medarbejder krav på overarbejdsbetaling, flekstid og afspadsering?
  • Skal I have et tidsregistreringssystem for at overholde gældende regler?
  • Er der ikke nogen, der kan hjælpe dig med deres erfaringer?

Spørgsmålene er mange – sid ikke alene i din osteklokke og prøv at opfinde den dybe tallerken – kom med i HR-jura Community og træk på regelmæssig juridisk viden og sparring i et netværk, som har været der, hvor du er nu. Du kan læse mere her.

Du tilmelder dig ved at sende mig en mail på na@naydin.dk og skriver ”Tilmelding til HR-jura Community” i emnefeltet. Der er kun plads til max. 20 deltagere.

Skal en arbejdsgiver altid give en advarsel før en opsigelse?

En opsigelse kan enten skyldes medarbejderens forhold eller virksomhedens forhold.

Hvis opsigelsen skyldes virksomhedens forhold fx nedskæringer, omstruktureringer, så skal arbejdsgiveren ikke give en advarsel før en opsigelse.

Hvis opsigelsen skyldes medarbejderens forhold fx performanceproblemer, samarbejdsproblemer, og medarbejderen er funktionær, så skal arbejdsgiveren som alt overvejende hovedregel give en advarsel før en opsigelse. Dette er fastslået i retspraksis. Baggrunden herfor er, at der i funktionærloven er et krav om saglig opsigelse af en funktionær, når funktionæren har længere anciennitet end 1 år.

Det er dog set i retspraksis, at navnlig ledende medarbejder – som er funktionær – med stort ansvar, som leverer utilfredsstillende resultater, som vedkommende selv er bekendt med, kan opsiges uden en advarsel.

Herudover kan en medarbejder, som ikke er funktionær, opsiges uden advarsel. Da der som hovedregel ikke er krav om saglig opsigelse af en medarbejder, medmindre saglighedskravet følger af lov fx funktionærloven, en overenskomst eller er aftalt med medarbejderen i fx ansættelseskontrakten. Dette følger af retspraksis.

Du kan læse min guide ”Udvikling eller afvikling af medarbejderSådan gør du, når en medarbejders adfærd eller opgaveløsning er utilfredsstillende.

What to do? Opsigelse af en syg medarbejder

  • Hvordan kan du hjælpe medarbejderen med at bringe sit sygefravær ned uden at overtræde lovgivningen?
  • Må du spørge medarbejderen om, hvorfor sygefraværet er så højt og give en advarsel for for højt sygefravær?
  • Må du opsige medarbejderen på grund af for højt sygefravær?
  • Hvad gør du, hvis medarbejderen har en kroniske lidelse?
  • Er der andre i dit netværk, som har erfaringer, som du kan trække på?

Spørgsmålene er mange – sid ikke alene i din osteklokke og prøv at opfinde den dybe tallerken – kom med i HR-jura Community og træk på regelmæssig juridisk viden og sparring i et netværk, som har været der, hvor du er nu. Du kan læse mere her.

Du tilmelder dig ved at sende mig en mail på na@naydin.dk og skriver ”Tilmelding til HR-jura Community” i emnefeltet. Der er kun plads til max. 20 deltagere.

Skal en arbejdsgiver udbetale ikke-afholdte feriefridage?

Hvis virksomheden hverken har en kollektiv overenskomst eller politik på området, så har arbejdsgiveren ikke pligt til at udbetale ikke-afholdte feriefridage, de vil bortfalde. Medmindre andet er aftalt med medarbejderen fx i en ansættelseskontrakt.

Hvis virksomheden har en kollektiv overenskomst, så vil reglerne for feriefridage typisk være beskrevet i den og skal følges.

Hvis virksomheden ikke har en kollektiv overenskomst, men har en politik om feriefridage, så skal denne politik for feriefridage følges.

Husk, at feriefridage ikke er reguleret ved lov, dvs. ferieloven hellere ikke regulerer feriefridage.

What to do? Feriefridage

Din leder beder dig håndtere en medarbejder, der gør krav på udbetaling af feriefridage, som medarbejderen ikke har fået afholdt inden udgangen af ferieafholdelsesperioden?

  • Ved du, hvor du finder reglerne om feriefridage?
  • Har I regler om feriefridage fx i en politik i virksomheden?
  • Har I opdateret jeres politik om feriefridage pga. den nye ferielov?
  • Hvem kan du sparre med og få inspiration fra?

Spørgsmålene er mange – sid ikke alene i din osteklokke og prøv at opfinde den dybe tallerken – kom med i HR-jura Community og træk på regelmæssig juridisk viden og sparring i et netværk, som har været der, hvor du er nu. Du kan læse mere her.

Du tilmelder dig ved at sende mig en mail på na@naydin.dk og skriver ”Tilmelding til HR-jura Community” i emnefeltet. Der er kun plads til max. 20 deltagere.

Læs mine artikler om ferie og den nye ferielov

“Den nye ferielov træder snart i kraft – Husk at opdatere ansættelseskontrakterne”

“Ny ferielov – Hvad skal du vide og hvad skal du gøre”

HR-juridisk tip 9 til lederen; Send dine medarbejdere på ferie – også for din egen skyld”

Må en arbejdsgiver opsige en syg medarbejder?

Som hovedregel kan arbejdsgiveren godt opsige en medarbejder på grund af for højt sygefravær.

Opsigelsen skal dog være sagligt begrundet efter funktionærloven, hvis funktionæren har længere anciennitet end 1 år. Alternativt kan funktionæren opsiges efter 120` dagsreglen i funktionærloven, hvis denne regel er aftalt i ansættelseskontrakten.

Pas på, hvis I har en overenskomst, hvor der kan være et forbud mod at opsige en syg medarbejder eller lignende.

Pas på, hvis sygdommen kan skyldes graviditet, fødsel eller lignende, så kan medarbejderen være beskyttet efter ligebehandlingsloven.

Pas på, hvis sygdommen kan skyldes et handicap, så kan medarbejderen være beskyttet efter forskelsbehandlingsloven.

Min guide om sygefravær

I denne guide kan du læse

• hvad du stiller op, når en medarbejder har et højt sygefravær – eller et bekymrende sygefraværsmønster
• hvilke muligheder du har for at nedbringe fraværet eller i sidste instans opsige medarbejderen
• hvilke ansættelsesretlige spørgsmål, du bør være særlig opmærksom på
• hvad du skal gøre – og hvad du med fordel kan gøre
• hvad juraen kan – og ikke kan – bidrage med

What to do? Sygefravær

Din leder er utilfreds med en medarbejder som har for højt sygefravær og beder dig finde ud af, hvilke muligheder I har.

  • Hvordan kan du hjælpe medarbejderen med at bringe sit sygefravær ned uden at overtræde lovgivningen?
  • Må du spørge medarbejderen om, hvorfor sygefraværet er så højt og give en advarsel for for højt sygefravær?
  • Må du opsige medarbejderen på grund af for højt sygefravær?
  • Hvad gør du, hvis medarbejderen har en kroniske lidelse?
  • Er der andre i dit netværk, som allerede har etableret en ordning, som kan hjælpe dig med det praktiske?

Spørgsmålene er mange – sid ikke i din osteklokke og prøv at opfinde den dybe tallerken – kom med i HR-jura Community og træk på regelmæssig juridisk viden og sparring i et netværk, som har været der, hvor du er nu. 

HR-jura Community er et uformelt og fortroligt netværk, hvor du løbende kan vende dine udfordringer og få både juridisk og praktisk hjælp inden for HR-jura og HR, så du kan komme i gang med, videre med eller afslutte din arbejdsopgave. Du kan læse mere her.

Du tilmelder dig ved at sende mig en mail på na@naydin.dk og skriver ”Tilmelding til HR-jura Community” i emnefeltet. Der er kun plads til max. 20 deltagere.

Skal arbejdsgiveren beskytte sin medarbejder mod sexchikane fra en kunde?

Østre landsret fastslår i en nyere dom, at arbejdsgiveren udover at have en pligt til at sikre et chikanefrit arbejdsmiljø blandt kollegaer også kan have en pligt til sikre et chikanefrit arbejdsmiljø i forhold til kunder og samarbejdspartnere.

Arbejdsgiveren kan således have en pligt til at handle både, når sexchikanen foregår på arbejdspladsen og uden for arbejdspladsen både blandt kollegaer, kunder og samarbejdspartnere.

Østre Landsrets dom af 5. juli 2019 er også omtalt i Berlingske. 

Arbejdstilsynet starter indsats mod seksuel chikane

Seksuel chikane skal stoppes – Lad os hjælpe jer. Sådan lyder budskabet fra Arbejdstilsynet den 3. maj 2021, der i de næste 2 år vil have øget fokus på at vejlede arbejdspladserne i at forebygge og håndtere sexchikane og andre krænkende handlinger. Du kan læse mere her.

Ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø

Den 1. november 2020 trådte en ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø i kraft.

Bekendtgørelsen giver et samlet overblik over reglerne, så det bliver lettere at forstå kravene til det psykiske arbejdsmiljø. Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at arbejdet i alle led skal planlægges, tilrettelægges og udføres på en måde, så arbejdet ikke udgør en risiko for medarbejdernes sikkerhed eller sundhed. Bekendtgørelsen har herunder særligt fokus på:

  • Stor arbejdsmængde og tidspres
  • Uklare og modstridende krav i arbejdet
  • Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
  • Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane, og
  • Arbejdsrelateret vold både i og udenfor arbejdstid

What to do? Sexchikane

Din leder beder dig undersøge, om Allan virkelig har rørt eller talt til Anne på en upassende måde under et projektsamarbejde.

  • Hvordan går du bedst i gang med undersøgelsen?
  • Du kender Anne ret godt, er du så inhabil til at foretage undersøgelsen?
  • Bør du tale med begge parter? Er der vidner? Hvem bør du tale med først?
  • Har I en sexchikane politik? Hvordan udarbejder du en sådan politik?
  • Er der andre i dit netværk, som allerede har erfaringer med sexchikane politikker, undersøgelse og en evt. efterfølgende personalesag?

Spørgsmålene er mange – kom med i HR-jura Community, løs dine udfordringer sammen med andre HR-professionelle og undgå dyre faldgruber.

HR-jura Community er et uformelt og fortroligt netværk, hvor du løbende kan vende dine udfordringer og få både juridisk og praktisk hjælp inden for HR-jura og HR så du kan komme i gang med, videre med eller afslutte din arbejdsopgave. Du kan læse mere her.

Du tilmelder dig ved at sende mig en mail på na@naydin.dk og skriver ”Tilmelding til HR-jura Community” i emnefeltet. Der er kun plads til max. 20 deltagere.

Læs mine øvrige artikler om sexchikane

Må en arbejdsgiver sætte en medarbejder ned i løn uden varsel?

Ja, det må arbejdsgiveren godt som hovedregel, hvis medarbejderen vil indgå en frivillig aftale med arbejdsgiveren, hvor medarbejderen giver afkald på varslingen om nedgang i løn (med sit opsigelsesvarsel) mod at opnå andre fordele ved aftalen fx ikke at blive opsagt pga. dårlige økonomiske tider hos arbejdsgiveren.

Det afgørende vil være, om aftalen samlet set anses for at være rimeligt afbalanceret mellem aftaleparterne.

Dette er fastslået i en dom fra Højesteret (U.2011.2602H), hvor det konkret var muligt at aftale nedgang i løn med øjeblikkelig virkning med en medarbejder. En sådan aftale var således ikke i strid med funktionærloven – medarbejderen kunne godt frasige sig sine rettigheder efter funktionærloven – eller de almindelige ugyldighedsregler i aftaleloven.

Du kan læse dommen her

What to do? Lønnedgang

Din leder beder dig sætte et par medarbejdere ned i løn og arbejdstid, da det ikke går så godt og navnlig ikke i deres afdeling.

  • Kan du bare lave en aftale med medarbejderne, hvis de er indstillet på det?
  • Skal du varsle en sådan ændring over for medarbejderne?
  • Uanset om du indgår aftale eller varsler ændringen, skal du så udarbejde et tillæg med de nye vilkår?
  • Hvad hvis medarbejderne siger nej både til aftale og varsling?

Spørgsmålene er mange – kom med i HR-jura Community, løs dine udfordringer sammen med andre HR-professionelle og undgå dyre faldgruber.

Du tilmelder dig ved at sende mig en mail på na@naydin.dk og skriver ”Tilmelding til HR-jura Community” i emnefeltet. Der er kun plads til max. 20 deltagere.

HR-jura Community er et uformelt og fortroligt netværk, hvor du løbende kan vende dine udfordringer og få både juridisk og praktisk hjælp inden for HR-jura og HR så du kan komme i gang med, videre med eller afslutte din arbejdsopgave. Du kan læse mere her.

Hvilke krav er der til en hjemmearbejdsplads?

Det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at hjemmearbejdet foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det betyder, at der på hjemmearbejdspladsen skal være passende inventar og udstyr fx en arbejdsstol, hvor stolesædet og stoleryggen kan indstilles og en skærm, der er adskilt fra tastaturet.

Medarbejderen kan godt bruge sit eget skrivebord, stol og computer, hvis dette inventar og udstyr opfylder kravene. Hvis det ikke er tilfældet, skal arbejdsgiveren på anden måde sørge for andet inventar og udstyr mv. fx ved at give mulighed for hjemtagning af inventar og udstyr fra arbejdspladsen.

Du kan læse mere på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Du skal også være opmærksom på databeskyttelsesreglerne, som også gælder for hjemmearbejde. Du kan læse mere herom på Datatilsynets hjemmeside.

What to do? Hjemmearbejde

Din leder beder dig sikre, at jeres hjemmearbejdspladser opfylder reglerne på området, nu hvor hjemmearbejde er kommet for at blive.

  • Kender du reglerne om hjemmearbejdspladser?
  • Ved du hvad arbejdsmiljøreglerne siger?
  • Er du opmærksom på databeskyttelsesreglerne?
  • Har I en politik om hjemmearbejde, som medarbejderne kender?
  • Er der nogen i dit netværk med erfaringer, som du kan trække på?

Spørgsmålene er mange – kom med i HR-jura Community, løs dine udfordringer sammen med andre HR-professionelle og undgå dyre faldgruber.

Du tilmelder dig ved at sende mig en mail på na@naydin.dk og skriver ”Tilmelding til HR-jura Community” i emnefeltet. Der er kun plads til max. 20 deltagere.

HR-jura Community er et uformelt og fortroligt netværk, hvor du løbende kan vende dine udfordringer og få både juridisk og praktisk hjælp inden for HR-jura og HR, så du kan komme i gang med, videre med eller afslutte din arbejdsopgave. Du kan læse mere her.