Ny Højesteretsdom – Arbejdsgivers forringelse af barselsvilkår udløste godtgørelse

I den konkrete sag havde medarbejderen ifølge sin ansættelseskontrakt ret til løn under barsel efter Industriens Overenskomst. Arbejdsgiveren ændrede barselsvilkårene, så medarbejderne kun blev berettiget til barselsdagpenge under barselsorlov.

For medarbejderen betød ændringen, at medarbejderen ville få mindre udbetalt under hendes barsel, og at hun mistede pensionsindbetalingerne. Medarbejderen fortsatte i sin stilling på de ændrede barselsvilkår, men samme dag, hun gik på barsel, indbragte hun en klage for Ligebehandlingsnævnet vedrørende de ændrede barselsvilkår. Efter barselsorlovens udløb vendte medarbejderen tilbage på de ændrede vilkår.

Højesteret fastslog;

  • at ændringen af medarbejderens barselvilkår udgjorde en væsentlig forringelse af hendes ansættelsesvilkår, og da arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at ændringen ikke var begrundet i medarbejderens graviditet, var ændringen i strid med ligebehandlingsloven,
  • at medarbejderen ikke havde fortabt retten til godtgørelse efter ligebehandlingsloven som følge af passivitet, selvom hun først orienterede sin arbejdsgiver om, at hun ikke accepterede ændringen, da hun gik på barsel og samtidig klagede til Ligebehandlingsnævnet,
  • at det ikke er en forudsætning for tilkendelse af godtgørelse efter ligebehandlingsloven, at medarbejderen fratræder sin stilling,

Højesteret fastsatte herefter godtgørelsen til 50.000 kr.

Dom blev afsagt den 18. januar 2024 og du kan læse hele dommen her.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.