Mine samlede posts

Så kom lovforslaget om at afskaffe store bededag som helligdag i høring

Den 12. januar 2023 sendte beskæftigelsesministeren lovforslaget om at afskaffe store bededag som helligdag i ekstern høring.

Med lovforslaget lægger regeringen op til,

  • at store bededag afskaffes som en helligdag
  • at store bededag bliver anset som en almindelig arbejdsdag fra 2024
  • at de lønmodtagere, der skal arbejde mere, får løn for det ekstra arbejde
  • at de lønmodtagere, der modtager fast månedsløn får et løntillæg svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag
  • at løntillægget opgøres som 0,45 pct. af årslønnen
  • at løntillægget udbetales enten to gange årligt med lønnen for maj og august eller løbende månedligt
  • at de lønmodtagere, der modtagere timeløn modtager den aftalte timeløn for almindelige arbejdsdage.

Høringsfristen er 19. januar 2023. Jeg vender tilbage med mere information, når lovforslaget er vedtaget.

Du kan læse mere om lovforslaget på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside her.

P.S. Efter jeg skrev dette indlæg, blev lovforslaget den 24. januar 2023 endeligt fremsat. Du kan læse lovforslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag, som det er fremsat i Folketinget her.

Jeg vender tilbage med mere information, hvis/ når lovforslaget bliver vedtaget af Folketinget.

Ny pædagogisk oversigt over de registrerede rettigheder fra Datatilsynet


Som arbejdsgiver kan du bruge oversigten som god hjælp til at opfylde dine forpligtelser over for medarbejdere og jobansøgere, når du behandler deres personoplysninger i forbindelse med ansættelse og rekruttering.

Oversigten giver nemlig et godt og hurtigt overblik over reglerne om de registreredes rettigheder i Databeskyttelsesforordningen (GDPR), herunder

  • Tidsfrister og krav
  • Oplysningspligten
  • Retten til indsigt
  • Retten til sletning

Du finder oversigten her

Må en arbejdsgiver opsige en medarbejder efter en blodprop?

Det tog Ligebehandlingsnævnet stilling til for nyligt.

Husk at senfølger efter en alvorlig sygdom eller kronisk lidelse som fx en blodprop, hjernerystelse, piskesmæld, diabetes mm. kan være omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven. Loven forbyder opsigelse af medarbejdere pga. handicap og forpligter arbejdsgiveren til at iværksætte rimelige foranstaltninger for at fastholde medarbejderen.

I den konkrete sag i Ligebehandlingsnævnet blev en medarbejder ramt af en blodprop i hjernen, hvorefter hun var helt eller delvist sygemeldt frem til det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren opsagde hende.

I afgørelsen lagde Ligebehandlingsnævnet følgende til grund;

at medarbejderen havde en langvarig funktionsbegrænsning på tidspunktet for opsigelsen i forskelsbehandlingslovens forstand og var derfor omfattet af handicapbegrebet i loven, og

at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden for,

  • at det ikke var muligt at beholde medarbejderen i stillingen ved en rimelig tilpasning af arbejdsvilkårene, eller
  • at relevante tilpasningsforanstaltninger ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde, eller
  • at medarbejderen ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentligste funktioner i sin stilling.

Arbejdsgiveren blev derfor dømt til at betale en godtgørelse til medarbejderen svarende til 9 måneders løn for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven.

Du kan læse Ligebehandlingsnævnets afgørelse her

I Beskæftigelsesministeriets vejledning om forskelsbehandlingsloven kan du læse mere om handicapbegrebet, herunder:

  • Afgrænsning af handicapbegrebet
  • Sondring mellem handicap og sygdom
  • ”Lægeligt diagnosticeret sygdom”
  • ”Langvarig funktionsbegrænsning”
  • Arbejdsgiverens viden eller burde viden
  • Eksempler fra retspraksis
  • Anvendelse af 120-dages reglen
  • Arbejdsgiverens tilpasningsforpligtelse
  • Hensigtsmæssige foranstaltninger
  • Eksempler på ”typiske” foranstaltninger
  • Nedsat arbejdstid som tilpasningsforanstaltning
  • Kompetent, egnet og disponibel
  • Rimelighedsvurderingen
  • Uforholdsmæssig stor byrde

Du kan læse Beskæftigelsesministeriets vejledning om forskelsbehandlingsloven her

Du kan læse forskelsbehandlingsloven her

Må en arbejdsgiver opsige en medarbejder, som ikke vil arbejde på en lørdag pga. sin religion?

Det har Højesteret taget stilling til for nyligt.

Den konkrete sag handlede om en medarbejder, som var idrætslærer på en uddannelsesinstitution. Medarbejderen var syvendedagsadventist og som en del af sin religion, helligholdt han lørdagen som sabbatdag.

Arbejdsgiveren bad medarbejderen om at møde på arbejde i tre timer til et åbent hus-arrangement på en lørdag, hvor medarbejderen skulle præsentere faget idræt. Medarbejderen ville ikke arbejde på en lørdag pga. sin religion, da han tilhørte trossamfundet Syvendedags Adventistkirken, som helligholder lørdage som sabbatdag.

Arbejdsgiveren fastholdt pålægget om at møde på arbejde den pågældende lørdag. Medarbejderen mødte ikke op til åbent hus-arrangementet, hvorefter arbejdsgiveren opsagde medarbejderen for ulovlig udeblivelse.

Højesteret lagde vægt på,

  • at åbent hus-arrangementet var vigtigt for markedsføringen af arbejdsgiveren, og
  • at arbejdsgiveren havde overvejet, om der var øvrige lærere, som kunne varetage undervisningen den pågældende lørdag. Det var der ikke, da der ikke var andre faguddannede idrætslærere tilknyttet uddannelsesinstitutionen.

Højesteret fandt det godtgjort,

  • at pålægget om, at medarbejderen skulle møde på arbejde i tre timer til åbent hus-arrangementet, var nødvendigt. Det var derfor ikke i strid med forskelsbehandlingsloven at opsige ham som følge af udeblivelsen den pågældende lørdag.

Højesteret tilsidesatte dermed, ligesom landsretten, Ligebehandlingsnævnets afgørelse.

Du kan læse Højesterets dom her

HR-jura Community – din livline

Kæmper du også med at sortere i informationsstrømmen om ny lovgivning, retspraksis og tendenser inden for HR-jura og samtidig få løst dine mange arbejdsopgaver? 

Vi går i gang med 2. sæson og holder vores første online-møde den 28. september – Prøv det og se, hvor stor en forskel, det kan gøre for dig. Som medlem af HR-jura Community får du nemlig løbende: HR-juridisk opdatering af ny lovgivning og retspraksis, sparring og erfaringsudveksling og hjælp til at få løst dine arbejdsopgaver. Du kan læs mere og tilmelde dig her

Der er mange opsigelser for tiden – husker du lov om varsling ved afskedigelser af større omfang?

Jeg får en del henvendelser fra virksomheder for tiden, som desværre må opsige flere medarbejdere på en gang på grund af den økonomiske krise med høje energi- og råvarepriser.

Her er det vigtigt, at virksomheden er opmærksom på, om opsigelserne kan være omfattet af reglerne i lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang. Men hvornår finder loven egentlig anvendelse, og hvad betyder den for virksomheden?

Hvornår finder loven anvendelse?

Loven finder anvendelse, hvis følgende krav er opfyldt:

  1. Når virksomheden i samme beskæftigelsesregion
  2. inden for en periode på 30 løbende dage
  3. påtænker at opsige
  • mindst 10 medarbejdere, hvis virksomheden normalt beskæftiger over 20 og færre end 100 medarbejdere eller
  • mindst 10 pct. af medarbejderne, hvis virksomheden normalt beskæftiger mindst 100, men under 300 medarbejdere eller
  • mindst 30 medarbejdere, hvis virksomheden normalt beskæftiger mindst 300 medarbejdere.

Hvad betyder det, når loven finder anvendelse?

Hvis loven finder anvendelse, så er virksomheden forpligtet til at følge en række procedurer, herunder

  • varsle de påtænkte opsigelser,
  • informere og indlede forhandlinger med medarbejdere eller deres repræsentanter, og
  • løbende orientere Det Regionale Arbejdsmarkedsråd om de påtænkte opsigelser samt om det endelige resultat af forhandlingerne.

Hvad sker der, hvis loven ikke overholdes?

Hvis virksomheden ikke overholder loven, risikerer virksomheden at skulle betale

  • godtgørelse til medarbejdere og/eller  
  • bøde.  

Du kan læse lov om varsling ved afskedigelser af større omfang her

Du kan kontakte Det Regionale Arbejdsmarkedsråd og få vejledning her

Klæd lederen på til handling – HR er ikke tankelæser

Alt for mange virksomheder får en dårligere retsstilling og lider et økonomisk tab pga. lederens passivitet.

Mange ledere er nemlig i tvivl om helt basale HR-juridiske regler, og det afholder dem fra at være nysgerrige på deres medarbejdere og handle, selvom det er nødvendigt.

HR reagerer typisk først, når lederen har taget action, og det er ofte for sent – HR er jo ikke tankelæser. Når lederen ikke søger hjælp hos HR i tide, eskalerer problemsagerne økonomisk og menneskeligt.

Lederen skal derfor klædes på med en basisviden om de HR-juridiske spilleregler. Så lederen har klokker, der ringer og kontakter HR, så der forebygges i stedet for brandslukkes. Så virksomheden undgår et tab både økonomisk og menneskeligt. Risikoen bliver større dag for dag, fordi der kommer flere komplicerede HR-juridiske regler.

Du kan læse mere om bl.a. indholdet af seminaret i min artikel, “Famler du i blinde som leder – Stil skarpt på hvad du må og ikke må“, hvor de 13 HR-juridiske tips til lederen også indgår.

Book et seminar, hvor lederne får den nødvendige basisviden, så

  • konflikter håndteres, før de bliver store og dyre,
  • medarbejdere føler sig trygge og trives, og
  • virksomheden får en bedre retsstilling og undgår økonomiske tab.

Send mig en mail på na@naydin.dk, så ringer jeg dig op for at drøfte mulighederne for et seminar for jeres ledere.

Husk at reservere og varsle ferie – hvis virksomheden holder jul og nytårs-lukket

Der gælder nemlig særlige regler i ferieloven, hvis virksomheden holder ferielukket (”Ferieafholdelse under virksomhedslukning”).

Arbejdsgiveren skal nemlig være opmærksom på følgende:

  • At arbejdsgiveren i videst muligt omfang skal sikre, at medarbejderen har optjent betalt ferie til alle de dage, virksomheden holder lukket. I modsat fald skal arbejdsgiveren betale medarbejderen løn for de pågældende feriedage. Det betyder også, at arbejdsgiveren skal huske at sige nej til, at medarbejderen holder ferie forud for ferielukningen, hvis det betyder, at medarbejderen ikke har nok ferie tilbage til at dække feriedagene i forbindelse med jul og nytårs-lukning.
  • At arbejdsgiveren skal varsle ferielukning med én måned inden ferien begynder. Arbejdsgiveren skal således varsle hurtigst muligt i november.
  • At arbejdsgiveren skal give betalt ferie på forskud, mod at arbejdsgiveren kan modregne i medarbejderens efterfølgende optjening af betalt ferie. Dette gælder kun, hvis medarbejderen har været ansat i hele det foregående ferieår og frem til virksomhedslukningen, men ikke har optjent betalt ferie til alle de dage, virksomheden holder lukket.

Du kan læse mere om de særlige regler om ferie under virksomhedslukning i ferielovens § 10 her

HR-jura Community – din livline

Kæmper du også med at følge med i informationsstrømmen om ny lovgivning, retspraksis og tendenser inden for HR-jura og samtidig få løst dine mange arbejdsopgaver?

Prøv det og se, hvor stor en forskel, det kan gøre for dig. Som medlem af HR-jura Community får du løbende: HR-juridisk opdatering af ny lovgivning og retspraksis, sparring og erfaringsudveksling og hjælp til at få løst dine arbejdsopgaver. Du kan læs mere og tilmelde dig her

Må en arbejdsgiver opsige en medarbejder med et handicap i fleksjob?

Højesteret har for nyligt afsagt dom i en sag om en opsigelse af en medarbejder, som var beskyttet af forskelsbehandlingslovens handicapbegreb. Spørgsmålet var, om arbejdsgiveren forud for opsigelsen havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingsloven, så opsigelsen af medarbejderen ikke var i strid med loven.

Efter forskelsbehandlingsloven er en arbejdsgiver forpligtet til at iværksætte hensigtsmæssige foranstaltninger, der gør det muligt for den handicappede medarbejder at fungere på lige fod med andre. Det gælder dog ikke, hvis det pålægger arbejdsgiveren en uforholdsmæssig stor byrde.

Den konkrete sag handlede om en medarbejder, som pga. psykiske udfordringer havde fået et fleksjob som idrætskoordinator i en mindre forening. Medarbejderens primære opgave var at varetage svømmeundervisning, hvilket krævede, at hun tog en årlig livredderprøve. Da den årlige livredderprøve nærmede sig, oplyste hun, at hun ikke kunne tage den, og at hun havde behov for en kontaktperson, når hun var på arbejde.

Højesteret fandt, at der under hensyntagen til arbejdsgiverens karakter, størrelse og økonomi ikke var grundlag for at anfægte arbejdsgiverens vurdering af,

  • at det ikke havde været muligt at fritage medarbejderen for at stå for svømmeundervisningen, som var en væsentlig funktion i jobbet, og at svømmeundervisningen krævede, at medarbejderen deltog i en årlig livredderprøve,
  • at medarbejderens skånebehov blev drøftet i bestyrelsen, og at arbejdsgiveren overvejede og undersøgte flere muligheder, herunder muligheden for at få andre til at stå for svømmeundervisningen, og
  • at det ikke havde været muligt at stille en kontaktperson til rådighed for medarbejderen, når hun var på arbejde.

Arbejdsgiveren havde på denne baggrund opfyldt sin tilpasningsforpligtelse over for medarbejderen med et handicap efter forskelsbehandlingsloven og blev derfor frifundet.

Du kan læse Højesterets dom her

HR-jura Community – din livline

Kæmper du også med at sortere i informationsstrømmen om ny lovgivning, retspraksis og tendenser inden for HR-jura og samtidig få løst dine mange arbejdsopgaver? 

Prøv det og se, hvor stor en forskel, det kan gøre for dig. Som medlem af HR-jura Community får du løbende: HR-juridisk opdatering af ny lovgivning og retspraksis, sparring og erfaringsudveksling og hjælp til at få løst dine arbejdsopgaver. Du kan læs mere og tilmelde dig her 

Arbejdsgiver får bøde for en HR-medarbejders ikke-krypteret arbejdscomputer

Byretten i Helsingør har for nyligt afsagt en dom, hvor en arbejdsgiver blev dømt til at betale en bøde på 50.000 kr. i en sag, hvor en stjålen arbejdscomputer med personoplysninger ikke var beskyttet med kryptering i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR).

Arbejdsgiveren levede dermed ikke op til reglerne i databeskyttelsesforordningen om passende sikkerhedsforanstaltninger og blev idømt en bøde i overensstemmelse med Datatilsynets indstilling i sagen. 

Datatilsynet var blevet opmærksom på sagen, da arbejdsgiveren havde anmeldt et brud på persondatasikkerheden i forbindelse med tyveri af en HR-medarbejders arbejdscomputer, hvorpå der lå oplysninger af bl.a. følsom og fortrolig karakter om ca. 1.600 ansatte hos arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren havde tilladt behandling af personoplysninger lokalt på de enkelte arbejdscomputere uden om den Citrix-løsning, som ellers blev anvendt til sagsbehandling, da Citrix-løsningen ofte gik ned, hvilket besværliggjorde arbejdet på de mobile arbejdspladser. Uden beskyttelse af computeren med kryptering udgjorde tabet af personoplysninger en høj risiko for de 1.600 ansattes rettigheder. Derfor var kryptering nødvendig af hensyn til persondatasikkerheden.

Det er en udbredt problemstilling, og der er også flere sager på vej ved domstolene.

Du kan læse mere om dommen på Datatilsynets hjemmeside

HR-jura Community – din livline

Kæmper du også med at sortere i informationsstrømmen om ny lovgivning, retspraksis og tendenser inden for HR-jura og samtidig få løst dine mange arbejdsopgaver? 

Prøv det og se, hvor stor en forskel, det kan gøre for dig. Som medlem af HR-jura Community får du løbende: HR-juridisk opdatering af ny lovgivning og retspraksis, sparring og erfaringsudveksling og hjælp til at få løst dine arbejdsopgaver. Du kan læs mere og tilmelde dig her 

Må en arbejdsgiver opsige en medarbejder, som ikke vil arbejde på en lørdag pga. sin religion?

Det har Højesteret taget stilling til for nyligt.

Den konkrete sag handlede om en medarbejder, som var idrætslærer på en uddannelsesinstitution. Medarbejderen var syvendedagsadventist og som en del af sin religion, helligholdt han lørdagen som sabbatdag.

Arbejdsgiveren bad medarbejderen om at møde på arbejde i tre timer til et åbent hus-arrangement på en lørdag, hvor medarbejderen skulle præsentere faget idræt. Medarbejderen ville ikke arbejde på en lørdag pga. sin religion, da han tilhørte trossamfundet Syvendedags Adventistkirken, som helligholder lørdage som sabbatdag.

Arbejdsgiveren fastholdt pålægget om at møde på arbejde den pågældende lørdag. Medarbejderen mødte ikke op til åbent hus-arrangementet, hvorefter arbejdsgiveren opsagde medarbejderen for ulovlig udeblivelse.

Højesteret lagde vægt på,

  • at åbent hus-arrangementet var vigtigt for markedsføringen af arbejdsgiveren, og
  • at arbejdsgiveren havde overvejet, om der var øvrige lærere, som kunne varetage undervisningen den pågældende lørdag. Det var der ikke, da der ikke var andre faguddannede idrætslærere tilknyttet uddannelsesinstitutionen.

Højesteret fandt det godtgjort,

  • at pålægget om, at medarbejderen skulle møde på arbejde i tre timer til åbent hus-arrangementet, var nødvendigt. Det var derfor ikke i strid med forskelsbehandlingsloven at opsige ham som følge af udeblivelsen den pågældende lørdag.

Højesteret tilsidesatte dermed, ligesom landsretten, Ligebehandlingsnævnets afgørelse.

Du kan læse Højesterets dom her

HR-jura Community – din livline

Kæmper du også med at sortere i informationsstrømmen om ny lovgivning, retspraksis og tendenser inden for HR-jura og samtidig få løst dine mange arbejdsopgaver? 

Vi går i gang med 2. sæson og holder vores første online-møde den 28. september – Prøv det og se, hvor stor en forskel, det kan gøre for dig. Som medlem af HR-jura Community får du nemlig løbende: HR-juridisk opdatering af ny lovgivning og retspraksis, sparring og erfaringsudveksling og hjælp til at få løst dine arbejdsopgaver. Du kan læs mere og tilmelde dig her