Når fratrædelsesaftalen skaber flere problemer end den løser

I praksis ser jeg ofte fratrædelsesaftaler, der er tænkt som en hurtig løsning, men som i stedet giver anledning til nye risici. Selv om aftalen er indgået til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav mellem parterne, kan der komme krav og tvister, hvis den ikke er korrekt forhandlet og udformet.

Hvad er en fratrædelsesaftale?

En fratrædelsesaftale er en aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder om vilkårene for afslutningen af ansættelsesforholdet. Aftalen indgås som et alternativ til en opsigelse, når der ønskes en mere smidig og ofte hurtigere løsning.

En fratrædelsesaftale kan erstatte en opsigelse fra arbejdsgiverens side, men kan også anvendes, når en medarbejder selv ønsker at fratræde eller som led i en forligsmæssig løsning af fx følsomme og/eller komplekse konflikter.

Hvorfor vælge en fratrædelsesaftale?

Der kan være mange fordele ved at indgå en fratrædelsesaftale, hvis I fx:

  • ønsker at undgå en formel opsigelse af særlige hensyn
  • vil tilbyde medarbejderen bedre behandling og vilkår
  • er i tvivl om opsigelsens saglighed mv. og ønsker at undgå uenighed, tvist og sagsanlæg

Brugt rigtigt kan en fratrædelsesaftale:

  • skabe ro og forudsigelighed
  • sikre en ordentlig og værdig afslutning for begge parter
  • reducere risikoen for efterfølgende krav og tvister

Brugt forkert kan en fratrædelsesaftale:

  • tilsidesættes helt eller delvist
  • føre til krav, tvister og retssager
  • skade parternes relation og virksomhedens omdømme

Hvordan udformes en fratrædelsesaftale – og hvor går det typisk galt?

Fratrædelsesaftalens indhold afhænger af det konkrete ansættelsesforhold. Typisk bør der som minimum tages stilling til:

  • baggrunden for aftalen
  • evt. opsigelsesvarsel og fratrædelsestidspunkt
  • arbejdsforpligtelse, fritstilling og/eller suspension
  • løn, feriepenge og evt. bonus
  • modregning ved nyt job
  • personalegoder fx bil, mobil, computer
  • fratrædelsesgodtgørelse
  • loyalitets- og tavshedspligt
  • klausuler fx kunde- eller konkurrenceklausuler
  • kommunikation internt og eksternt
  • betænkningstid og mulighed for rådgivning
  • fuld og endelig afgørelse af ethvert krav

Typiske faldgruber er bl.a.:

  • at aftalen ensidigt tilgodeser arbejdsgiveren
  • at ufravigelig lovgivning overses
  • at ikke alle udeståender er drøftet og reguleret i aftalen
  • at aftalens formuleringer er uklare eller upræcise
  • at medarbejderen ikke får reel betænkningstid og mulighed for rådgivning

Konsekvensen kan være, at aftalen tilsidesættes helt eller delvist – også selv om den er underskrevet – eller at medarbejderen på trods af aftalen kan rejse krav eller anlægge sag, fx ved Ligebehandlingsnævnet.

Hvordan kan jeg hjælpe?

Jeg tilbyder 3 modeller, hvor processen og prisen afhænger af virksomhedens ønsker og behov.

MODEL 1MODEL 2 MODEL 3
Basis kvalitetssikring  Tryg afslutningFra start til slut  
8.900 kr. + moms12.900 kr. + moms19.500 kr. + moms
Til jer, der har et udkast til en fratrædelsesaftale – men vil være sikre på, at det holder. Til jer, der har et udkast til en fratrædelsesaftale – men vil have en endelig aftale klar.Til jer, der ikke har et udkast til en fratrædelsesaftale – og vil have hjælp fra start til slut.
– Jeg gennemlæser jeres udkast til aftale
– Telefonisk gennemgang af udkastet
– I udarbejder selv den endelige aftale
– Jeg gennemlæser jeres udkast til aftale
– Telefonisk gennemgang af udkastet
– Jeg udarbejder den endelige aftale
– Telefonsamtale om jeres situation
– Jeg udarbejder et udkast til aftale
– Telefonisk gennemgang af udkastet
– Jeg udarbejder den endelige aftale

Du kan også booke HR-jura Førstehjælp, hvis du har brug for 1 times rådgivning eller sparring.

Du er altid velkommen til at kontakte mig på 23 91 27 27 eller na@naydin.dk for en uforpligtende samtale.

Kampagne: Online HR-jura boost for ledere – Krydsfeltet Ledelse og HR-jura

Alt for ofte oplever jeg, at HR først bliver inddraget, når en sag allerede er gået galt. Det er ærgerligt – for med en lille indsats kan meget forebygges, hvis blot lederne vidste, hvor afgørende det er, at de handler i tide.

Når lederne får overblik over de juridiske spilleregler, skaber det ro, tillid og handlekraft – både for dem selv, HR og medarbejderne.

Mange ledere bliver overraskede over, hvor meget HR-jura faktisk har med god ledelse at gøre. Det handler ikke kun om paragraffer men om at kommunikere klart, handle rettidigt og tydeligt i dagligdagen. Når HR-jura formidles med praktiske cases og konkrete råd, er det et vigtigt ledelsesværktøj, der skærper lederes kommunikation.

Mit mål med kampagnen er at vise flere virksomheder, hvor vigtig HR-jura er for udøvelsen af god ledelse – hvor stor forskel det gør, når ledere er klædt til at handle tidligt, så dyre oprydninger og dårlig trivsel undgås.

Et effektivt online HR-jura seminar på 2 timer for ledere, som giver dem:

  • Overblik over de vigtigste HR-juridiske spilleregler
  • Tryghed i at håndtere svære samtaler og beslutninger
  • Sikkerhed i lederrollen, så de handler i tide

Et tydeligt udbytte for virksomheden i form af:

  • Færre juridiske og menneskelige fejl og misforståelser
  • Færre konflikter, langtidssygemeldinger og sager
  • Bedre kommunikation, samarbejde og trivsel – mindre brandslukning for HR

Seminaret tager udgangspunkt i mine 13 HR-juridiske tips til ledere, som bygger på min snart 20 års erfaring med rådgivning og undervisning af ledere og HR. Tipsene tilpasses virksomhedens ønsker.

Tipsene er gjort konkrete, lette at forstå og bruge for ledere. De formidles med praktiske cases og konkrete råd. Du kan læse mere om tipsene her.

Prisen udgør kr. 24.500 plus moms og inkluderer formøde samt afholdelse af seminar af en varighed på 2 timer på Teams. Der kan deltage max. 20 ledere på et seminar af hensyn til optimal dialog og sparring.

Du kan sende mig en mail på na@naydin.dk med overskriften “HR-jura for ledere”, så kan vi tage en uforpligtende samtale.