Datatilsynet har i en nyere afgørelse fastslået, at en arbejdsgiver lovligt kunne videregive personoplysninger – herunder oplysninger om fagforeningsmæssigt tilhørsforhold – til en tredjepart i forbindelse med en arbejdsretlig tvist.
Den konkrete sag handlede om en medarbejder, hvis fagforening klagede over, at arbejdsgiveren havde videregivet personoplysninger til en tredjepart.
Tredjeparten var et familiemedlem til arbejdsgiveren og kollega til medarbejderen.
Videregivelsen skete som led i arbejdsgiverens håndtering af en arbejdsretlig tvist med medarbejderen, hvor tredjeparten fungerede som rådgiver for arbejdsgiveren. Tredjeparten havde også tidligere bistået ved ansættelse af medarbejderen.
Datatilsynet fastslog
- at videregivelsen forfulgte en legitim interesse
- at der ikke var grundlag for at tilsidesætte arbejdsgiverens vurdering
- at videregivelse til en rådgiver i en arbejdsretlig sag var sagligt begrundet
- at også oplysninger om fagforeningsmæssigt tilhørsforhold kunne videregives, når det var nødvendigt for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare et retskrav.
Datatilsynet fandt derfor, at videregivelsen var sket i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.
Du kan læse Datatilsynets afgørelse her.
Du kan læse Datatilsynets vejledning om persondatabeskyttelse i ansættelsesforhold her.
HR-JURA COMMUNITY – DIN LIVLINE – Tilmelding til ny sæson er åben nu!
“Jeg er virkelig glad for netværket, bedste investering!”
Bliv opdateret på lovgivning, retspraksis mm., vend dine udfordringer og kom i mål med dine arbejdsopgaver. Læs mere her
