Ny vejledning om kønsbalanceloven er offentliggjort

Den giver praktisk og detaljeret hjælp til, hvordan selskaber skal efterleve kønsbalanceloven i praksis – fra opgørelser og måltal til rekruttering, valgprocedurer og rapportering.

Vejledning behandler følgende emner:

  1. Hvilke selskaber er omfattet?
  2. Ligelig fordeling af kvinder og mænd
  3. Nærmere om måltal og udarbejdelse af en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn
  4. Midler til opnåelse af måltallet i det øverste ledelsesorgan
  5. Rapportering
  6. Sanktioner
  7. Krav til revisor

Du kan læse hele vejledningen på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Nyt om løngennemsigtighed – Udkast til lovforslag er sendt i høring

Du kan læse min seneste artikel om udkast til lovforslaget her Ofte stillede spørgsmål om løngennemsigtighed.

Med lovforslaget gennemføres løngennemsigtighedsdirektivet (Direktiv om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer (Rådets direktiv (EU) 2023/970 af 10. maj 2023). Reglerne har til formål at styrke princippet om lige løn for mænd og kvinder, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

Høringsfristen udløber den 23. marts 2026, hvorefter vi må forvente, at et endeligt lovforslag vil blive fremsat, medmindre det netop udskrevne folketingsvalg kommer i vejen.

Ikrafttrædelsesdatoen for lovforslaget er foreløbigt sat til den 1. januar 2027. Direktivet skulle senest gennemføres i dansk ret senest den 7. juni 2026, som var EU`s frist for implementering. Med den foreslåede ikrafttrædelsesdato bliver implementeringen ikke rettidig, men til gengæld får arbejdsgivere længere tid til at sikre overholdelse af de nye regler.

Når lovforslaget bliver fremsat og vedtaget skriver jeg mere herom.

Du kan læse udkast til lovforslaget på Høringsportalen.

Du kan læse min tidligere artikel om løngennemsigtighed, Løngennemsigtig – Overblik over de vigtigste krav til arbejdsgivere.

Små signaler bliver store sager – Kære leder, vær på forkant

Udfordringer i en medarbejdergruppe opstår sjældent fra den ene dag til den anden. Der er næsten altid signaler: små tegn på mistrivsel, samarbejdsvanskeligheder eller faldende performance. Det er dit ansvar at se dem, handle i tide og inddrage HR, når det er nødvendigt.

Din ledelsesret er også en ledelsespligt til:

  • at sikre, at medarbejderne ved, hvad der forventes – og hvordan opgaverne skal løses
  • at reagere, når adfærd eller præstation afviger fra det nødvendige – også når det er svært
  • at håndtere samarbejdsproblemer og uklare roller, før de udvikler sig til stress og sygemeldinger

Når du ikke bruger din ledelsesret, svækkes dit ledelsesrum. Passivitet forringer virksomhedens retsstilling, og gør det vanskeligt at dokumentere og sanktionere utilfredsstillende forhold – noget der i sidste ende påvirker hele medarbejdergruppens trivsel.

Derfor er klar kommunikation dit vigtigste værktøj, fordi:

  • klare forventninger skaber ro, tryghed og retning
  • oprydning i uklarheder forebygger stress og misforståelser
  • konsekvent opfølgning viser, at du leder – også når det er vanskeligt

Hvis du vil styrke dit ledelsesrum og undgå, at små tegn udvikler sig til store personalesager, kan du læse om mit Online HR-jura Boost for ledere: Krydsfeltet mellem Ledelse og HR-jura.

Du kan også booke HR-jura Førstehjælp, hvis du står med en konkret udfordring.

Overtidsbetaling til deltidsansatte i strid med EU-retten

De konkrete sager handler om en række private og offentlige overenskomster, hvor deltidsansatte først fik overtidstillæg, når deres arbejde oversteg fultidstidsnorm – typisk 37 timer på en arbejdsuge. Dvs. at når deltidsansatte arbejder flere timer end individuelt aftalt, men færre timer end fuldtid, er de ekstra timer alene blev aflønnet med almindelig timeløn – og har først udløst ret til overtidstillæg, når arbejdet oversteg 37 timer i gennemsnit om ugen.

Spørgsmålet var, hvorvidt disse overenskomstregler er i strid med EU` deltidsdirektiv set i lyset af EU-domstolens seneste retspraksis, og hvis de er i strid med deltidsdirektivet, hvilket tidspunkt en sådan afgørelse skulle have virkning fra.  

Voldgiftsretten fastslog bl.a.:

  • at reglerne om overtidsbetaling til deltidsansatte var i strid med deltidsdirektivet
  • at der ikke var objektive forhold, der kunne begrunde en lovlig forskelsbehandling
  • at overtidsbetaling udløses, når deltidsansatte arbejder over deres individuelle arbejdstid
  • at der potentielt kan rejses krav om efterbetaling tilbage i tid

Hvad betyder det for arbejdsgivere?

  • at deltidsansatte skal behandles som sammenlignelige fuldtidsansatte ved overarbejde, og må ikke forskelsbehandles
  • at arbejdsgivere – også dem uden overenskomst – derfor bør være opmærksomme på, om deres overtidsbetaling af deltidsansatte stiller dem ringere end fuldtidsansatte i samme situation
  • at denne form for forskelsbehandling af deltidsansatte kan være i strid med EU-retten og medføre krav om efterbetaling
  • at der altid skal foretages en konkret vurdering af den enkelte sag.

(Faglig voldgiftskendelse 2025-795 af 4. februar 2026)

(Faglig voldgiftskendelse 2025-525 af 4. februar 2026)

HR‑jura Førstehjælp – 60 minutter

Strategisk sparring til ledere og HR, der giver ro i maven – Book telefonmøde her – 60 min.

Denne samtale er til dig, der som leder, HR‑ansvarlig eller ejerleder står med en konkret personalesituation, der er svær, følsom eller juridisk usikker. Det kan også være en konkret situation, der kræver hurtige svar – eller hvis du bare har brug for at forstå dine muligheder.

Telefonmødet er altid med mig personligt i fortrolighed, hvor jeg giver dig en risikovurdering, et overblik og ro i maven.

Hvad får du?

  • Klarhed over, hvad du kan og ikke kan gøre
  • En strategi for, hvordan du kommer videre
  • Sparring på de menneskelige og ledelsesmæssige hensyn
  • Hjælp til at undgå unødige konflikter og dyre fejl
  • Ro i maven og et tydeligt næste skridt

Hvilke situationer er velegnet?

  • Samarbejdsvanskeligheder og konflikter
  • Illoyal adfærd på sociale medier eller generelt
  • Håndtering af “svære samtaler”
  • Dårligt psykisk arbejdsmiljø og krænkende adfærd
  • Sygefravær og tilbage-til-arbejde-forløb
  • Overvejelser om advarsel, opsigelse, bortvisning
  • Krydsfeltet HR-jura og ledelse

Hvad koster det?

Det koster 2.900 kr. plus moms. Jeg sender en faktura til din mail, når telefonmødet er slut, medmindre vi aftaler andet.

Hvordan booker du?

Du booker ved at klikke her Book telefonmøde.

Læs også min artikel “Mit bedste og billigste råd som advokat”.

Mit bedste og billigste råd som advokat

Mange synes, at advokater er for dyre.

Men det skyldes ofte, at vi først bliver kontaktet, når det brænder på, og sagen er gået i hårdknude, fordi nu

  • står parterne på øverste konflikttrin
  • de er uenige om, hvem sagde og gjorde hvad, hvornår og hvordan
  • dokumentation er omfattende, mangelfuld eller modstridende

Advokaten skal nu rede trådene ud. Det er tidskrævende og ender ofte i dyre og kortsigtede lappeløsninger.

Derfor er mit bedst råd

Ring i tide – Vær proaktiv, hvis du vil have solide løsninger og være omkostningseffektiv.

Hvis du kontakter mig tidligt, kan jeg hjælpe dig med flere handlemuligheder, som er billigere, mere bæredygtige og bedre på lang sigt, fordi de

  • tager hensyn til både ledelse og medarbejdere
  • forebygger juridiske faldgruber
  • reducerer risikoen for økonomiske og menneskelige tab

Og husk, at når jeg rådgiver, får du ikke kun en juridisk vurdering – du får den erfaring, praksisforståelse og efteruddannelse, jeg har opbygget gennem 20 år med HR‑jura, Ledelse og Konflikthåndtering.

Du kan ringe til mig 23 91 27 27 eller sende mig en mail på na@naydin.dk – Hellere én gang for meget end én gang for sent.

Du kan læse mine referencer her.

Du kan booke HR-jura Førstehjælp.

Nye AT‑vejledninger: Klarere krav til virksomheder

De nye vejledninger fokuserer på at tydeliggøre de juridiske krav til virksomhederne og skal fungere som supplement til de gældende bekendtgørelser. For ledere og HR betyder det forhåbentligt, at det bliver lettere at forstå og at efterleve de arbejdsmiljøretlige krav.

De 14 nye AT‑vejledninger

  • Arbejdsstedets indretning
  • Skærmarbejde
  • Systematisk arbejdsmiljøarbejde – samarbejde om arbejdsmiljø
  • Psykisk arbejdsmiljø
  • Ergonomisk arbejdsmiljø
  • Kemi og biologi i arbejdsmiljøet – udvalgte emner
  • Bygge- og anlægsarbejde
  • Bygherrens pligter
  • Unges arbejde, elevers praktiske øvelser samt gravides ammendes arbejde
  • Daglig hvileperiode og ugentligt fridøgn (træder i kraft i 2026)
  • Pligter ved udbud af tjenesteydelser
  • Egentlig militærtjeneste
  • Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn
  • Psykisk førstehjælp

Du kan læse mere om vejledningerne på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Migræne er årsagen til 14 procent af alle sygedage på arbejdspladsen

Derfor er det en god ide at klæde ledere på, så de kan støtte og hjælpe medarbejdere med migræne. For sygefraværet falder, når ledere tør være åbne, nysgerrige og løsningsorienteret og går forrest for at skabe en rummelig kultur i dialog med HR.

Her er rådene til ledere fra seniorforsker Kirsten Nabe-Nielsen ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø:

1. Skab tryghed til at tale om migræne og hovedpine
Som leder kan du komme langt ved at vise nysgerrighed over for medarbejderen. For eksempel ved at spørge: ”Hvad skal der til, for at dit arbejde fungerer, når du har et anfald?”

2. Tilpas opgaver og rammer, hvor det er muligt
Små ændringer kan gøre en stor forskel: mulighed for at tage en pause, arbejde hjemme eller ændre lys- og støjforhold. Find løsninger i fællesskab, som fungerer for både medarbejder og arbejdsplads.

Du kan læse mere i artiklen “Når Christian får migræne, tager han en lur på kontoret: »Det handler om at skabe løsninger, så alle får mulighed for at deltage

Du kan læse min artikel “Kan migræne udgøre et handicap efter forskelsbehandlingsloven.”

Er arbejdsgivere klar til tilsyn? – Overvågning og kontrol af medarbejdere har Datatilsynets fokus i 2026

Hvorfor er dette område i fokus for Datatilsynet?

Nye og eksisterende teknologier gør det muligt at overvåge og kontrollere medarbejdere i stort omfang. Dette indebærer ofte at arbejdsgivere behandler mange personoplysninger om medarbejdere. Overvågning og kontrol kan opleves meget indgribende for den enkelte medarbejder, som kan være i en sårbar position i forhold til at klage over egen arbejdsgiver.

Hvad er kontrolforanstaltninger?

Arbejdsgivers kontrolforanstaltninger kan fx være:

  • Logning af brug af IT-systemer
  • Registrering af tid, herunder møde- og gåtider
  • GPS-sporing i firmabiler
  • Digitale værktøjer, der måler aktivitet, produktivitet mm.
  • Andre systemer, der registrerer medarbejderadfærd

Hvad kan Datatilsynet bede arbejdsgivere om ved et tilsyn?

Datatilsynet kan bl.a. bede om følgende oplysninger ved et tilsyn:

  • Hvilke kontrolforanstaltninger bruges?
  • Hvorfor de bruges – formålet?
  • Hvilke personoplysninger indhentes?
  • Hvordan behandles personoplysninger?
  • Hvordan beskyttes personoplysninger (Sikkerhedsforanstaltninger)?
  • Hvordan informeres medarbejdere herom (Oplysningspligten)?

Arbejdsgivere skal dokumentere ovennævnte skriftligt. Derfor kan det være en god ide for arbejdsgivere allerede nu at gennemgå jeres dokumentation og processer for at sikre, at I overholder persondataforordningen (GDPR).

Du kan kan læse mere på Datatilsynets hjemmeside.

Hjælp til lederens juridiske pligter og god ledelse


Arbejdstilsynet har på deres hjemmeside relanceret en masse ny viden, inspiration og konkrete råd om bl.a.

  • God ledelse i det daglige
  • Lederens helt centrale rolle for trivsel og kultur på arbejdspladsen
  • Lederens juridiske pligter i forhold til både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Du kan læse mere på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Du kan læse min artikel om mine 13 HR-juridiske tips til ledere her.