Overtidsbetaling til deltidsansatte i strid med EU-retten

De konkrete sager handler om en række private og offentlige overenskomster, hvor deltidsansatte først fik overtidstillæg, når deres arbejde oversteg fultidstidsnorm – typisk 37 timer på en arbejdsuge. Dvs. at når deltidsansatte arbejder flere timer end individuelt aftalt, men færre timer end fuldtid, er de ekstra timer alene blev aflønnet med almindelig timeløn – og har først udløst ret til overtidstillæg, når arbejdet oversteg 37 timer i gennemsnit om ugen.

Spørgsmålet var, hvorvidt disse overenskomstregler er i strid med EU` deltidsdirektiv set i lyset af EU-domstolens seneste retspraksis, og hvis de er i strid med deltidsdirektivet, hvilket tidspunkt en sådan afgørelse skulle have virkning fra.  

Voldgiftsretten fastslog bl.a.:

  • at reglerne om overtidsbetaling til deltidsansatte var i strid med deltidsdirektivet
  • at der ikke var objektive forhold, der kunne begrunde en lovlig forskelsbehandling
  • at overtidsbetaling udløses, når deltidsansatte arbejder over deres individuelle arbejdstid
  • at der potentielt kan rejses krav om efterbetaling tilbage i tid

Hvad betyder det for arbejdsgivere?

  • at deltidsansatte skal behandles som sammenlignelige fuldtidsansatte ved overarbejde, og må ikke forskelsbehandles
  • at arbejdsgivere – også dem uden overenskomst – derfor bør være opmærksomme på, om deres overtidsbetaling af deltidsansatte stiller dem ringere end fuldtidsansatte i samme situation
  • at denne form for forskelsbehandling af deltidsansatte kan være i strid med EU-retten og medføre krav om efterbetaling
  • at der altid skal foretages en konkret vurdering af den enkelte sag.

(Faglig voldgiftskendelse 2025-795 af 4. februar 2026)

(Faglig voldgiftskendelse 2025-525 af 4. februar 2026)

Må en arbejdsgiver opsige en medarbejder, som ikke vil gå ned eller op i tid?

Det følger af deltidsloven, at en medarbejder har ret til en godtgørelse, hvis medarbejderen bliver opsagt som følge af at afslå at gå ned eller op i tid.

I den konkrete sag varslede en virksomhed en medarbejder ned i arbejdstid fra 30 timer om ugen til 15 timer om ugen. Kun to dage efter varslingen blev medarbejderen opsagt, fordi virksomheden troede, at hun ikke ville gå ned i tid.

Både By- og Østre Landsret vurderede, at opsigelsen var i strid med deltidsloven, fordi medarbejderen havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til formode, at virksomheden opsagde medarbejderen på baggrund af en formodning om, at hun ikke ville gå ned i tid.

Da virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at opsigelsen ikke skyldtes dette forhold, blev medarbejderen tilkendt en godtgørelse svarende til 3 måneders løn eller 76.890 kr.

Du kan læse deltidsloven her.

Ovennævnte sag er en kort omtale af en dom af 21. oktober 2020 fra Østre Landsret.