Det skal du vide som arbejdsgiver her og nu – Få et hurtigt overblik over kravet om arbejdstidsregistrering.
Den 8. november 2023 har Beskæftigelsesministeriet fremsat et lovforslag om ændring af lov om gennemførelsen af dele af arbejdstidsdirektivet (arbejdstidsdirektivloven). Ifølge lovforslaget skal loven træde i kraft den 1. juli 2024.
Kravet om arbejdstidsregistrering
- Arbejdsgivere skal, som noget nyt, indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt tidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den enkelte medarbejders daglige arbejdstid.
- Kravet om arbejdstidsregistrering udspringer af EU-Domstolens afgørelse i sag C 55/18 fra 2019 og skal sikre overholdelse af gældende arbejdstidsregler, herunder om daglig og ugentlig hviletid i arbejdsmiljøloven samt maksimal ugentlig arbejdstid (48-timers reglen) i arbejdsdirektivloven. 48-timers reglen betyder, at en medarbejder maksimalt må have en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 48 timer over fire måneder.
- Der er en høj grad af metodefrihed med henblik på opfyldelse af kravet om arbejdstidsregistrering. Det betyder, at arbejdsgivere selv bestemmer, hvilket tidsregistreringssystem – analogt eller digitalt, de ønsker at bruge. Det skal dog sikres, at tidsregistreringssystemet også overholder GDPR, herunder oplysningspligten over for medarbejderne.
- Medarbejdere skal have adgang til at kunne tilgå egne oplysninger i tidsregistreringssystemet, så de kan gøre deres rettigheder gældende efter arbejdsmiljøloven og arbejdstidsdirektivloven.
- Arbejdsgivere skal opbevare de registrerede oplysninger i 5 år efter den pågældende periode, så der kan føres kontrol, og reglerne om arbejdstid kan håndhæves.
Kravet om arbejdstidsregistrering gælder ikke
- Medarbejdere, hvor arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke kan måles eller fastlægges på forhånd, og de kan træffe selvstændige beslutninger, eller har ledelsesmæssige funktioner.
- Ifølge bemærkningerne til lovforslaget kan undtagelsen omfatte; 1) visse højtstående ledere, hvis arbejdstid som helhed ikke måles eller fastsættes på forhånd, eftersom de selvstændigt kan bestemme, hvornår de er på arbejdspladsen, og 2) visse eksperter, erfarne advokater eller akademikere, der har betydelig frihed til at bestemme deres arbejdstid.
- Undtagelsen finder ikke anvendelse på lønmodtagere, hvis arbejdstid kun delvist ikke kan fastsættes på forhånd eller kun delvist kan fastsættes af lønmodtageren selv.
- Det er altid en konkret vurdering om undtagelsen finder anvendelse, og det skal fremgå af medarbejderens ansættelseskontrakt eller et tillæg til denne, at 48-timers reglen mm. ikke finder anvendelse.
Der kan være særlige regler for medarbejdere, som er omfattet af en overenskomst. Derfor bør den gældende overenskomst som udgangspunkt følges.
Du kan læse lovforslaget som fremsat her
Du kan læse min tidligere artikel om udkastet til lovforslaget her
HR-JURA COMMUNITY – DIN LIVLINE
“Jeg er virkelig glad for netværket, bedste investering!”– Bliv opdateret på lovgivning, retspraksis mm., vend dine udfordringer og kom i mål med dine arbejdsopgaver. Læs mere her
naydin.dk 