“Jeg er virkelig glad for netværket, bedste investering!” (Citat fra deltager)
“Det er et fantastisk forum for HR professionelle. Nilgün Aydin er en meget kompetent facilitator. Hun deler glædeligt ud af sin store viden og erfaring. Samtidig sikrer hun den helt rette balance mellem opdatering på HR jura og praktisk implementering. Jeg kan klart anbefale HR professionelle at deltage i dette netværket.” (Citat fra deltager)
“Det kan simpelthen anbefales at deltage. Du vil opleve hele tiden at være opdateret på HR-Juraen. Og Nilgün er en stærk formidler, der formår at gøre kompliceret jura til lethåndgribelig viden. Jeg glæder mig til vi starter næste sæson.” (Citat fra deltager)
Har du også svært ved at følge med i strømmen af ny lovgivning, retspraksis og tendenser inden for HR-jura og samtidigt nå at løse dine arbejdsopgaver?
Jeg tilbyder dig et uformelt og fortroligt forum, hvor du løbende bliver opdateret på lovgivning, retspraksis mm., kan vende dine udfordringer og få både juridisk og praktisk hjælp – så du kan komme i mål med dine arbejdsopgaver.
Jeg følger nemlig nyhedsstrømmen tæt, skærer den til og stiller skarpt på det, som hjælper dig bedst videre i dit arbejde.
HR-jura Community er et netværk, når det er bedst
Du bliver fagligt klædt på, sparrer og udveksler erfaringer med mig og de øvrige deltagere, så du løbende kan indarbejde din nye viden i løsningen af dine arbejdsopgaver. Du bliver klogere på en uformel og effektiv måde, derfor er netværket for dig, som ønsker:
- at blive opdateret på ny lovgivning, retspraksis mm.,
- at sparre med hinanden og lære af hinandens erfaringer,
- at få hjælp til at komme i mål med dine arbejdsopgaver.
Hvordan og hvornår foregår det?
Vi mødes online ca. hver anden måned, i alt 6 gange på et år – den anden sidste onsdag i måneden – a 2 timer inkl. spørgetid, fra kl. 9.00 – 11.00 på Teams. Første møde afholdes onsdag, den 18. september 2024, kl. 9.00 – 11.00.
Under hvert møde gennemgår jeg et aktuelt HR-juridisk emne med udgangspunkt i deltagernes ønsker og med fokus på praktisk anvendelse. Derefter sparrer jeg og deltagerne om både det aktuelle emne og andre emner, som måtte optage dig fx fordi du har brug for hjælp til at løse en arbejdsopgave.
I de tidligere sæsoner har jeg bl.a. gennemgået nye love om arbejdstidsregistrering, afskaffelse af stor bededag, ansættelsesbevislov, barselslov, whistleblowerlov, ferielov, ny retspraksis om forskelsbehandlingsloven, opsigelser, fratrædelsesaftaler, og ny vejledning om GDPR i ansættelsesforhold fra Datatilsynet.
Mellem online-møderne er der mulighed for løbende sparring i netværkets lukkede LinkedIn gruppe, som du bliver en del af ved din tilmelding til netværket.
For hvem er netværket?
Netværket er for alle HR-professionelle, som ønsker at blive opdateret inden for HR-jura på en praktisk måde for at komme i mål med dine arbejdsopgaver, og som ønsker en livline.
Tilmelding og pris
Du tilmelder dig ved at sende mig en mail på na@naydin.dk og skriver ”Tilmelding til HR-jura Community” i emnefeltet. Herefter modtager du en bekræftelse samt yderligere information.
Prisen er 8.450 kr. plus moms om året for 6 online-møder af 2 timer. Prisen bliver forholdsmæssigt reduceret i forhold til de resterende antal møder, hvis du tilmelder dig efter starten af en ny sæson.
Har du spørgsmål, er du altid meget velkommen til at kontakte mig på na@naydin.dk.
Oversigt over datoerne for møderne i sæson 4 (2024/2025)
Onsdag, den 18. september 2024, kl. 9-11
Onsdag, den 20. november 2024, kl. 9-11
Onsdag, den 22. januar 2025, kl. 9-11
Onsdag, den 19. marts 2025, kl. 9-11
Onsdag, den 21. maj 2025, kl. 9-11
Onsdag, den 18. juni 2025, kl. 9-11

En kommentar til “HR-jura Community – Din livline (NY SÆSON TIL SEPTEMPER)”