Surrogatforældre får ret til orlov med barselsdagpenge

Baggrunden for de nye regler er, at Folketinget den 19. december 2024 vedtog nye regler om ret til fravær og barselsdagpenge efter barselsloven til forældre ved surrogataftaler, surrogatmor og stedbarnsadoptanter.

Formålet med de nye regler er at anerkende og støtte forskellige familieformer og sikre, at alle forældre får mulighed for at tage sig af deres nyfødte børn.

Ifølge Social- og Boligministeriet kommer der hvert år op imod 100 børn til Danmark som følge af kommercielle surrogataftaler i udlandet – et tal, der vurderes at være stigende. 

Med de nye regler bliver det nu muligt for

  • Begge surrogatforældre at blive anerkendt som retlige forældre i Danmark og dermed få selvstændig ret til fravær og barselsdagpenge efter barselsloven. Det kan du læse mere om her.
  • Surrogatmor at få ret til fravær med barselsdagpenge efter barselsloven, hvis hun er socialt sikret i Danmark. Det kan du læse mere om her
  • Stedbarnsadoptant at få ret til fravær med barselsdagepenge efter barselsloven. Det kan du læse mere om her.

Du kan også læse mere i lovforslaget, som vedtaget, her.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.