Tvillingeforældre får ekstra 26 ugers orlov med barselsdagpenge

Lovforslaget forventes at blive fremsat i januar 2024 og træder i kraft for tvillinger født fra 1. maj 2024.

Beskæftigelsesminiteriet oplyser i en pressemeddelelse den 28. juni 2023, at det med finansloven for 2023 blev aftalt, at tvillingeforældre skal have ekstra 26 ugers orlov med barselsdagpenge.

Forældre til tvillinger, der bliver født fra 1. maj 2024, får ekstra 26 ugers orlov med barselsdagpenge. De ekstra 26 ugers orlov fordeles med 13 ugers orlov til hver forælder, som skal være afholdt inden for et år. Orloven kan ikke overføres mellem forældrene, men forældrene vil kunne dele den ekstra orlov med en social forælder.

Reglerne kommer til at gælde for alle forældre, der får to eller flere børn ved samme fødsel, og kommer dermed til at erstatte de gældende regler for trillingeforældre. Der vil også blive lavet regler for sociale forældre og såkaldte soloforældre.

Når lovforslaget bliver fremsat og formodentligt vedtaget, vil jeg gennemgå det i netværket, HR-jura Community, ligesom alt andet nyt inden for HR-jura. 

Du kan læse mere på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside her

HR-JURA COMMUNITY – DIN LIVLINE

“Jeg er virkelig glad for netværket, bedste investering!”

Bliv opdateret på lovgivning, retspraksis mm., vend dine udfordringer og  kom i mål med dine arbejdsopgaver. Læs mere her