Arbejdsgivere har pligt til at omplacere medarbejdere med handicap – Højesteret har nu talt!

Dommen er principiel og præciserer omfanget af arbejdsgiverens tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingsloven og har betydning for, hvordan arbejdsgivere skal håndtere medarbejdere, der ikke længere kan udføre deres nuværende arbejde på grund af handicap.

Den konkrete sag handlede om en medarbejder ansat i fleksjob som socialrådgiver på 20 timer ugentligt på Rigshospitalet. Da hendes helbred blev forværret, kunne hun fremover kun arbejde 10 timer om ugen.

Da medarbejderens stilling ikke kunne tilpasses fra 20 til 10 timer om ugen, undersøgte arbejdsgiveren (Region Hovedstaden) muligheden for omplacering inden for hendes afdeling, men ikke i hele regionen. Da der ikke var en ledig stilling i hendes afdeling, blev medarbejderen opsagt.

Højesteret fastslog,

  • at arbejdsgiveren havde pligt til at undersøge og eventuelt tilbyde omplacering til ledige stillinger i hele regionen,
  • at det er en forudsætning, at der er mindst én ledig stilling, som den pågældende kan varetage,
  • at medarbejderen var kompetent, egnet og disponibel til at varetage en konkret ledig stilling som socialrådgiver hos arbejdsgiveren,
  • at arbejdsgiveren ikke kunne nøjes med at henvise medarbejderen til selv at søge ledige stillinger via en jobportal,
  • at arbejdsgiveren ikke havde dokumenteret, at det ville indebære en uforholdsmæssig stor byrde at omplacere medarbejderen til den ledige stilling, og
  • at den manglende omplacering derfor var en overtrædelse af tilpasningsforpligtelsen i forskelsbehandlingsloven.

Medarbejderen blev tilkendt en godtgørelse på ni måneders løn.

Du kan læse Højesteretsdom af 3. december 2024 (BS-19728/2024) her.

Du kan læse forskelsbehandlingsloven her.

Du kan læse om Beskæftigelsesministeriets vejledning om forskelsbehandlingsloven her.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.