Der gælder nemlig særlige regler i ferieloven, hvis virksomheden holder ferielukket i forbindelse med jul og nytår, hvor der er nogle indeklemte arbejdsdage. Så skal arbejdsgivere gemme og varsle nok feriedage til lukningen.
De særlige regler om ferielukning (”Ferieafholdelse under virksomhedslukning”) omfattet af ferieloven gælder kun, hvis hele virksomheden eller afgrænsede dele af virksomheden holder lukket.
Arbejdsgivere skal være opmærksom på følgende:
- At arbejdsgiveren i videst muligt omfang skal sikre, at medarbejderen har optjent betalt ferie til alle de dage, virksomheden holder lukket. I modsat fald skal arbejdsgiveren betale medarbejderen løn for de pågældende feriedage. Det betyder også, at arbejdsgiveren skal huske at sige nej til, at medarbejderen holder ferie forud for ferielukningen, hvis det betyder, at medarbejderen ikke har nok ferie tilbage til at dække feriedagene i forbindelse med jul og nytårs-lukning.
- At arbejdsgiveren skal varsle ferielukning med én måned inden ferien begynder. Arbejdsgiveren skal således varsle hurtigst muligt senest i november.
- At arbejdsgiveren skal give betalt ferie på forskud, mod at arbejdsgiveren kan modregne i medarbejderens efterfølgende optjening af betalt ferie. Dette gælder kun, hvis medarbejderen har været ansat i hele det foregående ferieår og frem til virksomhedslukningen, men ikke har optjent betalt ferie til alle de dage, virksomheden holder lukket.
Du kan læse mere om de særlige regler om ferie under virksomhedslukning i ferielovens § 10 her.
NY KAMPAGNE
Online HR-jura boost for ledere – Krydsfeltet Ledelse og HR-jura
Et online HR-jura boost gør en markant forskel for ledere, som bliver klædt på til at handle trygt, kommunikere klart og forebygge konflikter.
For når ledere forstår de juridiske spilleregler, forholder de sig ikke passivt længere. Det styrker ledelsen, samarbejdet med HR og medarbejdernes trivsel.
Derfor kører jeg en kampagne, hvor jeg tilbyder online boost til ledere til en fast pris i en periode. Du kan læse om kampagnen, og hvad kunderne selv udtaler her.
“Virkelig inspirerende og lærerig masterclass, HR-jura for ledere, Nilgün faciliterede.”
“Tak for et spændende oplæg på vores masterclass for chefer og ledere. Det gav nogle virkelig lærerige drøftelser om dilemmaer og ageren i krydsfeltet mellem HR-jura og ledelse.”
