Højesteret har den 12. marts 2024 endeligt afgjort retsstillingen om udmåling af godtgørelse til medarbejdere ansat i fleksjob, som opsiges i strid med forskelsbehandlingsloven. Godtgørelsen skal udmåles med udgangspunkt i den faktiske lønudgift uden tillæg af fleksløntilskuddet fra kommunen.
Den konkrete sag handlede om en medarbejder ansat i et fleksjob 10 timer ugentligt. Medarbejderen modtog løn fra arbejdsgiveren for 10 timers arbejde. Derudover modtog medarbejderen et fleksløntilskud fra kommunen, og således modtag han en samlede indtægt for en fuldtidsansat.
Arbejdsgiveren opsagde medarbejderen, da stillingen blev nedlagt.
Byretten og landsretten fandt, at opsigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven, og at arbejdsgiveren skulle betale en godtgørelse på 9 måneders løn udmålt på baggrund af arbejdsgiverens faktiske lønudgift til medarbejderen.
Højesteret skulle tage stilling til, om godtgørelsen skulle udmåles kun på baggrund af den faktiske lønudgift. Højesteret udtalte;
- at det følger af praksis, at ved opsigelse i strid med forskelsbehandlingsloven udmåles en godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven – ligesom godtgørelse ved opsigelse efter ligebehandlingsloven – med udgangspunkt i den løn, som den ansatte modtager fra arbejdsgiveren,
- at fleksløntilskuddet fra kommunen dermed ingen betydning har for udmålingen af godtgørelsen,
- at det måtte kræve klare holdepunkter i lovgivningen, hvis udgangspunktet skulle fraviges, og at der ikke var sådanne holdepunkter.
Højesteret fastsatte herefter godtgørelsen til 9 måneders løn, svarende til ca. 66.000 kr.
I Højesteret blev sagen behandlet sammen med en lignende sag. Du kan læse hele dommen her
naydin.dk 