Hvor langt må en arbejdsgiver flytte arbejdsstedet?

Den konkrete sag handlede om en arbejdsgiver, en styrelse under SKAT, som i forbindelse med en reform skulle flytte arbejdssted for en stor gruppe medarbejdere.

Arbejdsgiveren mente, at medarbejderne måtte tåle flytningen, hvis den forøgede transporttid hver vej ikke oversteg 60 minutter for tjenestemænd og 45 minutter for overenskomstansatte. Dvs. at flytningen ikke ville blive betragtet som en væsentlig vilkårsændring men være omfattet af ledelsesretten. Medarbejderne blev dog varslet med minimum seks måneders varsel om flytning af arbejdssted.

Arbejdsgiveren brugte en standardiseret metode til beregning af den forøgede transporttid ved flytningen. Transporttiden blev beregnet ved brug af krak.dk baseret på kørsel i bil, hvis medarbejderen havde kørekort og adgang til en bil i husstanden.

Hvis en medarbejder havde særlige individuelle forhold, kunne disse dog medføre fravigelse af arbejdsgiverens standard metode. Tre medarbejdere mente, at deres individuelle forhold gav anledning til fravigelse af metoden, hvorfor deres transporttid burde vurderes på en anden måde og udgjorde en væsentlig vilkårsændring.

Den ene medarbejder mente, at han skulle køre i myldretiden, og at den reelle transporttid ville være højere end den, som krak.dk viste.

Den anden medarbejdere mente, at hun plejede at cykle, og at hendes mand brugte deres fælles bil.

Den tredje medarbejder mente, at hun normalt benyttede offentlig transport, og at hendes mand også havde behov for deres fælles bil.

Højesteret fastslog,

  • at den standardiserede metode, som arbejdsgiveren brugte til beregning af transporttiden, var sagligt begrundet og lå inden for rammerne af gældende ret,
  • at det var nødvendigt med en ensartet og objektiv tilgang ved en så omfattende omorganisering,
  • at brugen af krak.dk til beregning af transporttid blev anerkendt som en almindelig og pålidelig metode, der ikke påvirkes af midlertidige trafikale forhold som fx myldretid mm.,
  • at ingen af de tre medarbejdere havde godtgjort særlige omstændigheder, der kunne begrunde fravigelse af den standardiserede metode,
  • at metodegrundlaget netop bygger på, hvad der er den tidsmæssigt mest fordelagtige transportform – og at medarbejdere derfor som udgangspunkt må tåle, at der ved vurderingen tages udgangspunkt i kørsel i bil, når det er muligt, og
  • at da ingen af de tre medarbejderes forøgede transporttid oversteg de af arbejdsgiveren fastsatte tålegrænser, var de alle forpligtet til at tåle flytningerne, hvorfor der ikke var tale om væsentlig vilkårsændring.

Arbejdsgiveren blev frifundet.

Du kan læse Højesteretsdommen her.

Må en arbejdsgiver sætte en medarbejder ned i løn uden varsel?

Ja, det må arbejdsgiveren godt som hovedregel, hvis medarbejderen vil indgå en frivillig aftale med arbejdsgiveren, hvor medarbejderen giver afkald på varslingen om nedgang i løn (med sit opsigelsesvarsel) mod at opnå andre fordele ved aftalen fx ikke at blive opsagt pga. dårlige økonomiske tider hos arbejdsgiveren.

Det afgørende vil være, om aftalen samlet set anses for at være rimeligt afbalanceret mellem aftaleparterne.

Dette er fastslået i en dom fra Højesteret (U.2011.2602H), hvor det konkret var muligt at aftale nedgang i løn med øjeblikkelig virkning med en medarbejder. En sådan aftale var således ikke i strid med funktionærloven – medarbejderen kunne godt frasige sig sine rettigheder efter funktionærloven – eller de almindelige ugyldighedsregler i aftaleloven.

Du kan læse dommen her

What to do? Lønnedgang

Din leder beder dig sætte et par medarbejdere ned i løn og arbejdstid, da det ikke går så godt og navnlig ikke i deres afdeling.

  • Kan du bare lave en aftale med medarbejderne, hvis de er indstillet på det?
  • Skal du varsle en sådan ændring over for medarbejderne?
  • Uanset om du indgår aftale eller varsler ændringen, skal du så udarbejde et tillæg med de nye vilkår?
  • Hvad hvis medarbejderne siger nej både til aftale og varsling?

Spørgsmålene er mange – kom med i HR-jura Community, løs dine udfordringer sammen med andre HR-professionelle og undgå dyre faldgruber.

Du tilmelder dig ved at sende mig en mail på na@naydin.dk og skriver ”Tilmelding til HR-jura Community” i emnefeltet. Der er kun plads til max. 20 deltagere.

HR-jura Community er et uformelt og fortroligt netværk, hvor du løbende kan vende dine udfordringer og få både juridisk og praktisk hjælp inden for HR-jura og HR så du kan komme i gang med, videre med eller afslutte din arbejdsopgave. Du kan læse mere her.