Når medarbejdere bliver konkurrenter – 5 tips til arbejdsgivere

5 tips til arbejdsgivere

1) Brug reglerne aktivt
Kend loyalitetspligten, tavshedspligten og reglerne om forretningshemmeligheder. Gør det klart, hvad der gælder under ansættelsen, i opsigelsesperioden, ved fritstilling og efter fratræden. Reagér på bekymrende adfærd, før problemerne vokser sig store.

2) Få kontrakterne til at holde i praksis
Sørg for klare og gennemtænkte ansættelseskontrakter. Overvej, om der er behov for kunde- eller konkurrenceklausuler, og husk, at klausulerne skal være sagligt begrundede og opfylde kravene i ansættelsesklausulloven. Derudover bør kontrakten indeholde bestemmelser om fortrolighed og beskyttelse af virksomhedens forretningshemmeligheder. En bestemmelse om konventionalbod ved overtrædelse kan have en vigtig præventiv effekt.

3) Beskyt det, der skaber værdi
Identificér virksomhedens forretningshemmeligheder og beskyt dem både teknisk og organisatorisk. Det er ikke kun god praksis. Efter lov om forretningshemmeligheder forudsætter den juridiske beskyttelse, at virksomheden har truffet rimelige foranstaltninger til at holde oplysningerne hemmelige. Brug adgangsstyring, logning og lovlig overvågning af mistænkelige dataudtræk, og sørg generelt for et højt niveau af IT-sikkerhed.

4) Husk højrisikoperioderne
Opsigelses- og fritstillingsperioder er typisk højrisikoperioder. Her kan klare forventninger og kontrol med adgange til virksomhedens systemer være særligt vigtigt for at forebygge konflikter og illoyal adfærd.

5) Reagér hurtigt, hvis skaden sker
Undersøg forholdet, luk relevante adgange, sikr dokumentation og søg juridisk rådgivning, herunder få en vurdering af om en bortvisning vil være berettiget. Overvej proaktiv kundekontakt for at beskytte eksisterende kunderelationer. Ved alvorlig illoyalitet eller misbrug af forretningshemmeligheder kan et midlertidigt forbud (fogedforbud) være nødvendigt.

Forebyggelse er billigere end brandslukning. Klare kontrakter, tydelig ledelse, effektiv IT-sikkerhed og hurtig handling er afgørende, hvis du vil undgå, at en tidligere medarbejder bliver din næste og største konkurrent.

Er du i tvivl om, hvordan du skal håndtere en konkret personalesag eller en HR-juridisk problemstilling?

Med HR-jura Sparring får du 60 minutters strategisk sparring, hvor vi gennemgår din situation, vurderer risici og muligheder, så du tager den rigtige beslutning. Booke HR-jura Sparring – få afklaret din situation og næste skridt.

HR-juridiske Tips PLUS

Nyheder, værkstøjer og netværk

HR-juridiske Tips

Stop problemerne, før de vokser

Leave a Reply