Højesteret har den 19. december 2023 fastslået, at opsigelse efter 120-dages reglen skal ske inden for 10 kalenderdage.
Efter funktionærloven kan en funktionær opsiges med et forkortet varsel på 1 måned til udgangen af en måned efter 120-dages reglen, hvis følgende betingelser er opfyldt:
- 120-dages reglen er aftalt i ansættelseskontrakten.
- Funktionæren har haft fravær med løn pga. sygdom i 120 dage inden for det seneste år.
- Opsigelsen er givet, mens funktionæren stadig er syg.
- Opsigelsen er sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage.
I den konkrete sag skulle Højesteret tage stilling til, om opsigelsen var sket i ”umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage”.
Højesteret udtalte, at en opsigelse efter 120-dages reglen som udgangspunkt skal ske inden for 10 kalenderdage efter udløbet af de 120 sygedage. Da arbejdsgiveren havde overskredet denne frist, kunne opsigelsen ikke ske i henhold til 120-dages reglen.
Du kan læse Højesterets dom af 19. december 2023 her.
