I dag har Folketinget vedtaget lovforslaget, som giver arbejdsgivere mulighed for bl.a. at pålægge medarbejdere at fremvise coronapas og blive testet for covid-19.
Der er dog visse både materielle og processuelle krav, som skal være opfyldt før arbejdsgivere må pålægge medarbejdere at fremvise coronapas og covid-9 test.
Medarbejdere, der ikke efterkommer et sådant pålæg, kan ifølge loven mødes med ansættelsesretlige sanktioner.
Det forventes, at loven træder i kraft allerede i morgen, fredag den 26. november 2021.
Der er i loven lagt op til, at lovens §§ 1-8 og 11 om ovennævnte regler automatisk ophæves den 11. december 2021, medmindre regeringen og Folketinget forinden beslutter at forlænge perioden, hvor covid-19 anses for en samfundskritisk sygdom.
Du kan læse flere detaljer om lovforslaget på Folketingets hjemmeside her
Du kan også læse TV2`s artikel af dags dato om lovforslaget her