Det er et år siden den nye ansættelsesbevislov trådte i kraft – Hvad er status?

Det er ærgerligt, fordi det både kan give anledning til en række tvister, om hvad der er aftalt mellem parterne og fordi manglende overholdelse af selve lovens krav i sig selv kan udløse en godtgørelse til medarbejderen.

Her er, hvad du som arbejdsgiver skal være opmærksom på:

  • Strengere krav til ansættelseskontrakter: At loven generelt har skærpet kravene til ansættelseskontrakter på flere områder.
  • Udvidet oplysningspligt: At arbejdsgiverens oplysningspligt er blevet udvidet, dvs. at der skal gives flere og mere detaljerede oplysninger i ansættelseskontrakten om de væsentlige ansættelsesvilkår.
  • Kortere frist for udlevering: At fristen for at udlevere en ansættelseskontrakt er blevet betydelig kortere.
  • Minimumsrettigheder for medarbejdere: At der, som noget helt nyt, er indført minimumsrettigheder for medarbejdere som fx retten til at have bibeskæftigelse. Det betyder, at ansættelseskontakter, som måtte indeholde et helt eller delvist forbud mod bibeskæftigelse, er som udgangspunkt ulovlige, efter loven er trådt i kraft.

Du kan læse mere detaljeret om den nye lovs krav til ansættelseskontrakter i min artikel af 12. juni 2023 her ”Hvad skal der som minimum stå i de nye ansættelseskontrakter? – Ny ansættelsesbevislov

Lovforslaget om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår er fremsat

Beskæftigelsesministeriet har den 29. marts 2023 fremsat lovforslaget om ansættelsesbeviser og visse ansættelsesvilkår.

Lovforslaget indeholder bl.a.

  • En udvidelse af lovens anvendelsesområde
  • En udvidelse af arbejdsgivers oplysningspligt i ansættelsesbeviser
  • En skærpelse af fristerne for, hvornår oplysningernes skal gives
  • En række nye rettigheder for lønmodtagere, navnlig for personer med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet fx deltidsansatte.

Arbejdsgiveren bør hurtigst muligt sikre overholdelsen af de nye regler ved fx opdatering af politikker, medarbejderhåndbøger og udarbejdelse af nye ansættelseskontrakter med virkning fra 1. juli 2023, hvis lovforslaget vedtages.

Lovforslaget kræver dog ikke, at medarbejdere, der er ansat inden den 1. juli 2023, skal have nyt ansættelsesbevis eller tillæg til eksisterende ansættelseskontrakter. Kun hvis medarbejderne selv anmoder om at få udleveret de supplerende oplysninger, skal arbejdsgiveren imødekomme dette ønske senest inden 8 uger efter, at anmodningen er fremsat.

Lovforslaget implementerer arbejdsvilkårsdirektivet fra EU og forventes at blive vedtaget af Folketinget den 11. maj 2023 for derefter at træde i kraft den 1. juli 2023.

Du finder hele lovforslaget, som fremsat med bemærkninger her https://lnkd.in/gaAjuiwH

Hvis/ når lovforslaget bliver vedtaget, skriver jeg mere om, hvad arbejdsgiveren skal være opmærksom på.

HR-JURA COMMUNITY – DIN LIVLINE

Bliv løbende opdateret på lovgivning, retspraksis mm., og vend dine udfordringer, så du kan få hjælp til at komme i mål med dine arbejdsopgaver. Læs mere her

Jobklausuler er udfaset og ugyldige fra 1. januar 2021

Husk derfor at rette jeres ansættelseskontrakter, såfremt de indeholder jobklausuler.

En jobklausul er en aftale, som en arbejdsgiver indgår med andre virksomheder eller med lønmodtagere, for at hindre eller begrænse en lønmodtagers muligheder for at blive ansat i en anden virksomhed.

Ansættelsesklausulloven, der trådte i kraft 1. januar 2016, fastslår, at jobklausuler efter 1. januar 2016 ikke længere gyldigt kan indgås, og at jobklausuler gyldigt indgået inden lovens ikrafttræden bortfalder den 1. januar 2021. 

Der er få undtagelser til ovennævnte fx ved virksomhedsoverdragelser. Det kan du læse mere om i ansættelsesklausulloven her.