Hvad koster det, hvis en arbejdsgiver overtræder den nye whistleblowerlov?

Den konkrete sag handlede om en medarbejder, som i april 2022 indberettede mulige lovovertrædelser via arbejdspladsens whistleblowerordning.  I juni 2022 fik medarbejderen – uden varsel eller kritik for sin opgavevaretagelse – frataget sin primære arbejdsopgave, som han havde varetaget i mange år, hvilket han oplevede som en straf (repressalie) for sin whistleblowerindberetning. Medarbejderen sygemeldte sig herefter og blev opsagt i slutningen af december 2022.

Det følger af whistleblowerloven

  • at en whistleblower ikke må udsættes for repressalier som følge af en indberetning efter whistleblowerloven,  
  • at repressalier omfatter handlinger, der påfører eller kan påføre whistlebloweren uberettiget skade, og
  • at arbejdsgiveren bærer bevisbyrden for, at ulemper, som en whistleblower bliver udsat for, ikke udgør repressalier som følge af en indberetning. 

Københavns Byret fastslog

  • at medarbejderen i april 2022 indberettede mulige lovovertrædelser via whistleblowerordningen,
  • at han i juni 2022 fik frataget sin primære arbejdsopgave, som var til ulempe for medarbejderen,
  • at der var en tidsmæssig og indholdsmæssig sammenhæng mellem indberetningen og arbejdsgiverens beslutning om fratagelse af opgaven, 
  • at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at fratagelse af opgaven ikke var repressalier som følge af indberetningen, og
  • at medarbejderen derfor var blevet udsat for repressalier i strid med whistleblowerloven. 

Godtgørelsen blev fastsat til 100.000 kr. svarende til to måneders løn.

Københavns Byrets dom af 2. oktober 2024 i sag nr. BS-33549/2023-KBH.

Du kan læse whistleblowerloven her.