I går gennemgik jeg det kommende Løngennemsigtighedsdirektiv (direktiv) i netværket, HR-jura Community. Forneden kan du få et hurtigt overblik over de nye krav, som arbejdsgivere skal leve op til, når direktivet bliver implementeret i dansk ret.
Baggrund
- Med direktivet ønsker EU at styrke princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værd
- Direktivet blev vedtaget 10. maj 2023 og skal implementeres i dansk ret senest den 7. juni 2026
- Direktivet komme til at gælde alle private og offentlige arbejdsgivere
- Arbejdsgiveres rapporteringspligt træder i kraft senest den 7. juni 2027 og skal baseres på lønoplysninger fra kalenderåret 2026
- Der er ikke fremsat et lovforslag til implementering af direktivet i dansk ret endnu
Formål
- at styrke håndhævelse af reglerne om ligeløn i EU
- at fremme gennemsigtighed omkring løn
- at styrke medarbejderes ret til oplysninger om løn, så de kan gøre deres ret til lige løn gældende
De vigtigste krav til arbejdsgiver
- Arbejdsgiver skal oplyse om løn ved ansættelse og må ikke spørge til lønhistorisk
- Medarbejder har ret til at anmode om lønoplysninger
- Arbejdsgiver skal bruge objektive og kønsneutrale kriterier til fastsættelse af løn
- Arbejdsgiver skal årligt oplyse medarbejdere om deres ret til at få lønoplysninger
- Arbejdsgiver har pligt til at rapportere lønforskelle
- Årligt – hvis mere end 250 medarbejdere. Første gang 7/6 2027
- Hvert tredje år – hvis ml. 150-249 medarbejdere. Første gang 7/6 2027
- Hvert tredje år – hvis ml. 100-149 medarbejdere. Første gang senest den 7/6 2031
- Kan undtages – hvis mindre end 100 medarbejdere
- Arbejdsgiver skal udarbejde en fælles lønvurdering med medarbejderrepræsentanterne ved lønforskel på over 5 %, hvis forskellen ikke kan forklares med objektive, kønsneutrale kriterier, og ikke er rettet op inden for seks måneder.
Hvis du vil vide mere
- Du kan læse Løngennemsigtighedsdirektivet her
- Du kan læse mere om lige løn og løngennemsigtighed her
HR-JURA COMMUNITY – DIN LIVLINE
Bliv løbende opdateret på lovgivning, retspraksis mm., og få sparring om dine udfordringer for at komme i mål med dine arbejdsopgaver. Læs mere her
