I en ny dom slår Vestre Landsret fast, at en fleksjobber skal oplyses om en evt. relevant sammenlignelig overenskomst, før en fravigelse af overenskomsten kan aftales – også selvom medarbejderen er ansat i fleksjob hos en arbejdsgiver, som ikke er dækket af overenskomst. Ellers vil fleksjobberen som minimum have krav på de rettigheder, der følger af overenskomsten.
Det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at hvis en ikke-overenskomstdækket arbejdsgiver ansætter en medarbejder i fleksjob, skal løn- og arbejdsvilkårene for ansættelsesforholdet tage udgangspunkt i en relevant, sammenlignelig overenskomst, hvis en sådan findes. I forarbejderne til loven står der, at det er muligt at fravige overenskomsten ved en aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderen.
Den konkrete sag handlede om en medarbejder i fleksjob hos en ikke-overenskomstdækket arbejdsgiver. Medarbejderen mente, at arbejdsgiveren skulle betale ham pensionsbidrag som led i ansættelsen. Det fremgik af ansættelsesaftalen, at medarbejderen var ansat som kontorassistent, og efter hans forklaring blev det lagt til grund, at han hovedparten af tiden var beskæftiget med kontor- og butiksarbejde.
Arbejdsgiveren havde ved ansættelsen oplyst, at der ikke var knyttet en pensionsordning til ansættelsen, hvilket medarbejderen havde accepteret. Men parterne havde ikke drøftet, hvorvidt der fandtes en relevant, sammenlignelig overenskomst.
Derfor mente medarbejderens fagforening, at ansættelsesforholdet burde tage udgangspunkt i en konkret overenskomst, der havde en obligatorisk pensionsordning, og at medarbejderen derfor havde krav på efterbetaling af pension.
Landsretten lagde vægt på,
- at pligten til at tage udgangspunkt i en relevant, sammenlignelige overenskomst må betyde, at medarbejderen skal gøres bekendt med, hvilken overenskomst der er den sammenlignelige, da medarbejderen ellers ikke kan tage stilling til, om vedkommende er indforstået med at fravige overenskomsten,
- at formålet med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats må antages bl.a. at være at beskytte arbejdstagerens rettigheder, og at bestemmelsen må forstås på en måde, så den ikke bliver reelt indholdsløs,
- at medarbejderen ikke forud for ansættelsesaftalens indgåelse var blevet gjort bekendt med, at aftalen skulle tage udgangspunkt i HK’s overenskomst for så vidt, angik løn og øvrige arbejdsvilkår,
- at konsekvensen heraf pga. formålet med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats måtte være, at medarbejderen under sin ansættelse mindst havde haft de rettigheder, som fulgte af overenskomsten, herunder for så vidt angik indbetalingen af pensionsbidrag, og
- at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at medarbejderen forud for ansættelsesaftalens indgåelse udtrykkeligt var blevet gjort bekendt med, at der ikke var knyttet indbetaling af pensionsbidrag til ansættelsen, og at dette ikke var til forhandling.
Arbejdsgiveren blev dømt til at efterbetale et beløb svarende til pensionsindbetaling for ansættelsesperioden til medarbejderen.
Vestre Landsrets dom af 18. september 2024 i sagen BS-30689-24.
Du kan læse lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder den relevante bestemmelse i sagen foroven §122 her.
HR-JURA COMMUNITY – DIN LIVLINE
Bliv løbende opdateret på lovgivning, retspraksis mm., og få sparring om dine udfordringer for at komme i mål med dine arbejdsopgaver. Læs mere her