handicap efter forskelsbehandlingsloven

I en ny afgørelse fastslår Ligebehandlingsnævnet, at en diagnose med borderline personlighedsforstyrrelse ikke i sig selv udgør et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Den konkrete sag handlede om en kvinde med diagnosen borderline personlighedsforstyrrelse, som søgte en stilling som pædagogisk assistentelev i en kommune. Efter at have fået tilbudt stillingen, oplyste hun om sin diagnose og spurgte til muligheden for et handicaptillæg.

Kommunen udtrykte herefter bekymring for, om hun kunne gennemføre uddannelsen, og partshørte hende om en mulig annullering af jobtilbuddet. Kvinden oplyste selv, at hun ikke havde behov for særlige skånehensyn og at diagnosen ikke påvirkede hendes arbejdsevne.

Kommunen trak den påtænkte annullering af jobtilbud tilbage og tilbød jobbet, men nu afslog kvinden jobtilbuddet og klagede til Ligebehandlingsnævnet. Hun mente, at hun var blevet forskelsbehandlet pga. handicap i strid med forskelsbehandlingsloven.

Ligebehandlingsnævnet fastslog

• at kvinden selv havde oplyst, at hendes diagnose ikke påvirkede hendes arbejde eller uddannelse, og at hun kunne deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre

• at kvinden ikke havde bevist, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand

• at hun derfor ikke havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, hvorfor hun ikke fik medhold i sin klage.

Afgørelsens betydning for arbejdsgivere

• at en diagnose i sig selv ikke opfylder betingelserne for handicap i forskelsbehandlingsloven

• at det afgørende er, om der foreligger en langvarig funktionsnedsættelse, som begrænser muligheden for at arbejde på lige vilkår med andre

• at arbejdsgivere konkret skal vurdere, hvordan lidelsen påvirker arbejdsevnen, herunder om der er funktionsbegrænsninger og behov for skånehensyn

• at ansøgeres eller medarbejders egne oplysninger om, at diagnosen ikke begrænser arbejdsevnen eller medfører særlige behov, kan tillægges stor vægt i vurderingen af, om der foreligger et handicap efter forskelsbehandlingsloven

(Ligebehandlingsnævnet afgørelse af 25. april 2025)

Du kan læse hele afgørelsen her.

NY KAMPAGNE

Online HR-jura boost for ledere – Krydsfeltet Ledelse og HR-jura

Et online HR-jura boost gør en markant forskel for ledere, som bliver klædt på til at handle trygt, kommunikere klart og forebygge konflikter.

For når ledere forstår de juridiske spilleregler, forholder de sig ikke passivt længere. Det styrker ledelsen, samarbejdet med HR og medarbejdernes trivsel.

Derfor kører jeg en kampagne, hvor jeg tilbyder online boost til ledere til en fast pris i en periode. Du kan læse om kampagnen, og hvad kunderne selv udtaler her.

“Virkelig inspirerende og lærerig masterclass, HR-jura for ledere, Nilgün faciliterede.” 

“Tak for et spændende oplæg på vores masterclass for chefer og ledere. Det gav nogle virkelig lærerige drøftelser om dilemmaer og ageren i krydsfeltet mellem HR-jura og ledelse.”