Selvom mange virksomheder har retningslinjer for ferie i deres personalepolitikker mv., er det i virkelighedens verden ikke tilstrækkeligt til, at virksomheden rent faktisk overholder ferielovens regler.
Lederen glemmer ofte, at det er en lederopgave at sørge for, at ferien bliver planlagt for hver enkelt medarbejder og holdt i overensstemmelse med virksomhedens retningslinjer.
Her er 8 spørgsmål og svar til at genopfriske lederens basale viden om ferie efter ferieloven:
1. Hvordan optjener medarbejderen ferie?
Efter ferieloven optjener medarbejderen ferie med løn/feriegodtgørelse i forhold til længden af ansættelsen i optjeningsåret, som svarer til kalenderåret. Der optjenes således 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse i et kalenderår, uanset om medarbejderen er fuldtids- eller deltidsansat. Der kan højst optjenes 25 dages ferie, svarende til 5 ugers ferie af 5 dage. Ferien opdeles i hovedferie på 15 feriedage, og øvrig ferie (restferie) på 10 dage.
2. Hvordan afholdes ferien?
Optjente feriedage skal afholdes i det ferieår, der følger efter optjeningsåret. Ferieåret går fra den 1. maj til den 30. april. De 15 dages hovedferie skal gives i sammenhæng mellem den 1. maj til den 30. september, hvilket dog kan fraviges ved aftale med medarbejderen. Dog skal mindst 10 dage altid gives i sammenhæng. Restferien skal som hovedregel gives i sammenhæng af mindst 5 dages varighed og kan placeres i hele ferieåret.
Hovedferien varsles af virksomheden senest 3 måneder, før den påbegyndes, og restferien varsles med 1 måned. Varslerne kan fraviges, hvis medarbejderen og virksomheden er enige om det fx i en ansættelseskontrakt.
I praksis planlægges ferie som udgangspunkt i samarbejde med medarbejderen, men i sidste ende er det virksomhedens ret at placere ferien inden for ferielovens rammer.
Lederen kan således eksempelvis beslutte, at der ikke må holdes ferie i de travleste perioder, at medarbejderen skal holde sin hovedferie, når kunderne holder sommerferie, og at al ferie skal afvikles i ferieåret, således at 5. ferieuge ikke overføres, eller ikke udbetales.
3. Hvor meget ferie kan aftales overført?
Virksomhed og medarbejder kan aftale, at ferie ud over 20 dage overføres til næste ferieår, medmindre andet følger af en kollektiv overenskomst. Aftalen skal være skriftlig og indgået inden den 30. september efter ferieårets udløb. For medarbejdere der modtager feriegodtgørelse, skal aftalen også meddeles til FerieKonto inden fristens udløb. Hvis ikke FerieKonto bliver orienteret inden fristen, tilfalder feriebeløbet Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond.
Muligheden for at aftale overførsel af ferie indebærer, at medarbejderen vil have mere ferie til gode i det nye ferieår. Dette vil ikke altid være i virksomhedens interesse, og lederen kan da også afslå medarbejderens ønske om at overføre ferie eller aftale nærmere betingelser for ferieafvikling inden for en kortere perioder mm.
4. Hvad sker der, hvis medarbejderen bliver syg før feriens start?
Ferien begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag. En medarbejder, der er syg, når ferien begynder, har ikke pligt til at holde ferien. Det er en forudsætning, at medarbejderen har sygemeldt sig efter de regler, der gælder for ansættelsesforholdet. Det betyder normalt, at medarbejderen skal sygemelde sig til virksomheden ved arbejdstids begyndelse den første feriedag. Når sygdomsperioden er overstået, skal medarbejderen melde dette til virksomheden og samtidig meddele, om resten af ferien holdes som planlagt.
Ønsker medarbejderen ikke at holde ferien i forlængelse af raskmeldingen, skal pågældende møde op på arbejde. Den ikke afholdte ferie kan medarbejderen kræve afholdt på et senere tidspunkt i ferieåret.
5. Hvad sker der, hvis medarbejderen bliver syg efter feriens start?
Bliver medarbejderen syg efter, at ferien er påbegyndt, har medarbejderen ret til erstatningsferie, hvis medarbejderen 1) har været syg i sammenlagt mere end 5 dage i løbet af ferieåret, 2) anmelder sygdommen efter virksomhedens retningslinjer, og 3) for egen regning indhenter lægelig dokumentation for sygdommen. Ved raskmelding kan medarbejderen vælge mellem at møde på arbejde eller afholde resten af den planlagte ferie.
Erstatningsferien afholdes efter ferielovens almindelige regler, dvs. ferien skal afholdes inden ferieårets udløb, medmindre den ikke kan afholdes i det pågældende ferieår på grund af sygdom, i hvilket tilfælde erstatningsferien så afholdes i det følgende ferieår. Medarbejderen kan dog vælge i stedet at få udbetalt feriepengene efter ferielovens regler om feriehindringer.
6. Hvornår foreligger der feriehindring?
Der foreligger feriehindring, hvis en medarbejder på grund af særlige forhold fx barselsorlov eller sygdom er forhindret i helt eller delvist at holde ferien inden ferieperiodens eller ferieårets udløb. I dette tilfælde kan feriepenge udbetales til medarbejderen – alternativt overføres, hvis der er hjemmel i eventuel kollektiv overenskomst.
I feriebekendtgørelsen forneden kan du læse, hvornår der foreligger en feriehindring.
7. Hvad sker der, hvis der er feriedage tilbage, når ferieåret er slut?
Det kommer ofte bag på lederen, at medarbejderen har krav på at få udbetalt, hvad der svarer til 1 ferieuge, dvs. den 5. ferieuge, hvis den ikke er afholdt fx hvor virksomheden har glemt at varsle den afholdt. Fristen for medarbejderens anmodning om udbetaling af uhævede feriepenge er 30. september efter ferieårets udløb. Alternativt kan virksomheden aftale med medarbejderen, at den 5. ferieuge overføres til næste ferieår.
Værdien af ferie udover den 5. ferieuge og øvrige uhævede feriepenge, som ikke er udbetalt efter ferielovens regler, tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, og skal af virksomheden indbetales til feriefonden senest den 15. november efter ferieårets udløb. Virksomheden må således ikke beholde feriepengene, men medarbejderen mister retten til ferien. Det understreger vigtigheden af, at virksomheden får planlagt og varslet ferie afholdt i løbet af ferieåret – både af hensyn til virksomheden selv og medarbejderen.
8. Er feriefridage reguleret af ferieloven?
Ferieloven indeholder ingen regler om feriefridage. Om medarbejderen har ret til feriefridage og på hvilke vilkår, beror derfor på virksomhedens egne regler, virksomhedens aftaler med medarbejderen eller på en eventuel kollektiv overenskomst.
Regeringen har nedsat et udvalg, der skal komme med forslag til en mere moderne ferielov. Udvalgets arbejde afsluttes efter planen senere i 2017.
Læs mere her:
Min blog ”Kære leder, send din medarbejder på ferie – også for din skyld.”
naydin.dk 
En kommentar til “Det nye ferieår begyndte den 1. maj – 8 spørgsmål og svar om ferie”