Må jeg opsige en syg medarbejder, spørger en leder?

piller

Brevkasse | HR-jura og ledelse

Hvis opsigelsen skyldes sygefraværet, skal lederen være opmærksom på, at sygdom er lovligt forfald, og derfor kan sygdom, som udgangspunkt ikke bruges som saglig opsigelsesgrund.

Der er dog undtagelser fx ved langvarig sygdom, hvor der ikke er klarhed over, hvornår medarbejderen kan genoptage arbejdet, og det er vanskeligt at få løst arbejdsopgaverne på anden vis.

En anden undtagelse er funktionærlovens 120`s dages regel. Hvis den er aftalt i ansættelseskontrakten, og betingelserne for anvendelsen af reglen i øvrigt er opfyldt, så kan lederen opsige medarbejderen med et forkortet opsigelsesvarsel på en måned.

Herudover skal lederen være opmærksom på, at der ved længerevarende sygdom kan være tale om en medarbejder med et handicap efter forskelsbehandlingsloven. I så fald er virksomheden forpligtet til at træffe rimelige foranstaltninger for at fastholde medarbejderen i jobbet, før opsigelse overvejes.

Du kan læse forskelsbehandlingslovens § 2a om virksomhedens særlige forpligtelser over for medarbejdere med et handicap her https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=179869

Du kan læse funktionærlovens § 5 om sygdom, herunder 120`s dages reglen her https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=179871

Brevkassen kan ikke erstatte konkret rådgivning, da svarene afhænger af de nærmere forhold i den enkelte virksomhed, og retstilstanden i skrivende stund.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.