Hvem kan en arbejdsgiver betragte som ”selvtilrettelægger”?

Den konkrete sag handlede om en specialkonsulent (akademiker), som var ansat i et ministerium uden højeste arbejdstid, og som havde mulighed for hjemmearbejdsdage samt indflydelse på komme- og gå tider.

Medarbejderen havde i flere perioder arbejdet mere end 48 timer om ugen. Medarbejderen var omfattet af en kollektiv overenskomst på det statslige område, som indeholdt arbejdstidsregler, herunder 48-timers reglen og undtagelsen hertil om selvtilrettelæggere.

Efter medarbejderens fratræden anlagde hun en sag mod sin tidligere arbejdsgiver med en påstand om, at arbejdsgiveren har overtrådt 48-timers reglen.

Arbejdsgiveren gjorde gældende, at medarbejderen var selvtilrettelægger og dermed omfattet af undtagelsen til 48-timers reglen.

Medarbejderen gjorde gældende, at hun ikke havde haft væsentlig indflydelse på tilrettelæggelsen af sit arbejde, hvorfor hun ikke var selvtilrettelægger og dermed undtaget fra 48-timers reglen.

Dommeren skulle derfor tage stilling til, om medarbejderen kunne anses for selvtilrettelægger og dermed være undtaget fra 48-timers reglen, eller om der var sket en overtrædelse af 48-timers reglen.

Dommeren fastslog,

  • at det måtte bero på en konkret vurdering af medarbejderens ansættelsesvilkår, om hun kunne anses for selvtilrettelægger,
  • at en medarbejder skal have væsentlig indflydelse på både arbejdstidens længde og arbejdets tilrettelæggelse for at være selvtilrettelægger,
  • at arbejdsgiveren i sin beskrivelse af medarbejderens muligheder for fleksibilitet tog en række forbehold,
  • at medarbejderens mulighed for at tilrettelægge arbejdet var begrænset af en række møder fastlagt af arbejdsgiveren, herunder tre ugentlige “check-in-møder”, ”budgetmøder” hver mandag og ”afdelingsmøder” hver torsdag,
  • at medarbejderens indflydelse på arbejdstidens længde og arbejdets tilrettelæggelse ikke havde et omfang, der kunne betegnes som væsentligt,
  • at medarbejderen derfor ikke var selvtilrettelægger og derfor ikke var undtaget fra 48-timers reglen,
  • at der dog ikke var sket brud på 48-timers reglen, idet reference-perioden i den kollektive overenskomst var 12 måneder.

Der var således ikke sket en overtrædelse af 48-timersreglen, og arbejdsgiveren blev frifundet.

Du kan læse hele afgørelsen her faglig voldgifts afgørelse af 7. januar 2025 i sag nr. FV2023-915.

Du kan læse mere om arbejdstidsloven, herunder 48-timers reglen og krav om arbejdstidsregistrering i min artikel her.

Klæd lederen på og fyr advokaten – Tip 10

”I vores virksomhed arbejder vi fleksibelt, og mine medarbejdere arbejder på skæve tider og har selv styr på deres arbejdstid. Som leder blander jeg mig ikke i deres arbejdstimer, så længe de leverer de resultater, som er aftalt.”

Denne holdning hører jeg oftere og oftere fra ledere. Det er en meget moderne og sympatisk holdning. Men mange ledere glemmer, at der er lovgivning om den øvre arbejdstid, selvom der i nogle ansættelseskontrakter står, at der ikke gælder nogen øvre arbejdstid for det pågældende ansættelsesforhold. Det gør der. Det følger nemlig af lov om gennemførsel af arbejdstidsdirektivet, at en lønmodtager ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen i en periode over 4 måneder. Det er lederens ansvar at sikre, at denne regel overholdes, også selv om der arbejdes fleksibelt, og medarbejderen selv beder om overarbejde og modtager særskilt betaling for overarbejde.

Flere virksomheder er blevet idømt at betale godtgørelse for overtrædelse af 48 timers reglen. Det er en stor udfordring for virksomheder, når de bliver mødt med en påstand om, at medarbejderen har krav på godtgørelse for overtrædelse af 48 timers reglen på baggrund af medarbejderens egne tidsregistreringer, når lederen ikke selv har styr på, hvor meget medarbejderen rent faktisk har arbejdet.

Brandsluk ikke, forebyg i stedet – klæd lederen på, skab en bedre ledelseskultur og spar penge.

LÆS MIT HR-JURIDISK TIP 10 TIL LEDEREN: HAV STYR PÅ ARBEJDSTIDEN – OGSÅ SELVOM DER ARBEJDES FLEKSIBELT

  • Husk at det er dit ansvar at sikre, at dine medarbejdere ikke arbejder mere end 48 timer om ugen i en periode over 4 måneder.
  • Som leder kan du ikke fralægge dig dette ansvar, heller ikke ved at aftale det ind i ansættelseskontrakten med medarbejderen.
  • Sørg for at overholde 48-timers reglen – også selvom medarbejderen selv ønsker at arbejde mere og administrerer sin arbejdstid – også selvom medarbejderen får betaling for overarbejde.

KLIK HER FOR AT KØBE ADGANG TIL MIT FOREDRAG (NR. 5) OM ARBEJDTID OG FERIE

Kære leder, arbejder dine medarbejdere mere end 48 timer om ugen ?

tidbilledet

Som leder er det dit ansvar at sikre, at dine medarbejdere ikke arbejder mere end 48 timer om ugen i en periode over 4 måneder.

Du skal sikre overholdelsen af 48-timers reglen – også selvom medarbejderen selv ønsker at arbejde mere og administrerer sin arbejdstid – også selvom medarbejderen får betaling for overarbejde.

Sørg for at tjekke arbejdstiden løbende – der kommer nemlig flere sager ved domstolene om overtrædelse af 48-timers reglen, hvor virksomheden bliver dømt til at betale godtgørelse på op til nogle måneders løn.

Du kan læse den seneste afgørelse fra domstolene her

http://www.domstol.dk/Procesbevillingsnaevnet/nyheder/Appeltilladelser/Pages/Godtg%C3%B8relseforarbejdsgiversovertr%C3%A6delseaf48-timersregleniarbejdstidsdi-rektivgennemf%C3%B8relsesloven.aspx

Du kan læse lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet her

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30093