Som hovedregel har en arbejdsgiver ikke pligt til at betale for overarbejde. Der er dog undtagelser til hovedreglen, som er følgende:
Hvis det er aftalt i ansættelseskontrakten, at medarbejderen har krav på overarbejde, så skal dette følges.
Hvis virksomheden har en kollektiv overenskomst, kan der være regler om betaling for overarbejde, som skal følges.
Hvis virksomheden ikke har en kollektiv overenskomst, men har en politik om overarbejdsbetaling, så skal denne politik følges.
Herudover skal du huske følgende:
Betaling for overarbejde ikke er reguleret ved lov.
Pligt til overarbejde skal fremgå af ansættelseskontrakten ifølge ansættelsesbevisloven.
En medarbejder ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen over en periode på 4 måneder efter lov om gennemførelse af arbejdstidsdirektivet.
What to do? Overarbejde
Din leder beder dig undersøge om en medarbejder har arbejdet alle de timer, som han påstår og har krav på betaling for overarbejde.
Kender du arbejdstidsreglerne?
Skal medarbejderen have en godtgørelse, hvis reglerne ikke overholdes?
Har en medarbejder krav på overarbejdsbetaling, flekstid og afspadsering?
Skal I have et tidsregistreringssystem for at overholde gældende regler?
Er der ikke nogen, der kan hjælpe dig med deres erfaringer?
Spørgsmålene er mange – sid ikke alene i din osteklokke og prøv at opfinde den dybe tallerken – kom med i HR-jura Community og træk på regelmæssig juridisk viden og sparring i et netværk, som har været der, hvor du er nu. Du kan læse mere her.
Du tilmelder dig ved at sende mig en mail på na@naydin.dk og skriver ”Tilmelding til HR-jura Community” i emnefeltet. Der er kun plads til max. 20 deltagere.
”I vores virksomhed arbejder vi fleksibelt, og mine medarbejdere arbejder på skæve tider og har selv styr på deres arbejdstid. Som leder blander jeg mig ikke i deres arbejdstimer, så længe de leverer de resultater, som er aftalt.”
Denne holdning hører jeg oftere og oftere fra ledere. Det er en meget moderne og sympatisk holdning. Men mange ledere glemmer, at der er lovgivning om den øvre arbejdstid, selvom der i nogle ansættelseskontrakter står, at der ikke gælder nogen øvre arbejdstid for det pågældende ansættelsesforhold. Det gør der. Det følger nemlig af lov om gennemførsel af arbejdstidsdirektivet, at en lønmodtager ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen i en periode over 4 måneder. Det er lederens ansvar at sikre, at denne regel overholdes, også selv om der arbejdes fleksibelt, og medarbejderen selv beder om overarbejde og modtager særskilt betaling for overarbejde.
Flere virksomheder er blevet idømt at betale godtgørelse for overtrædelse af 48 timers reglen. Det er en stor udfordring for virksomheder, når de bliver mødt med en påstand om, at medarbejderen har krav på godtgørelse for overtrædelse af 48 timers reglen på baggrund af medarbejderens egne tidsregistreringer, når lederen ikke selv har styr på, hvor meget medarbejderen rent faktisk har arbejdet.
Brandsluk ikke, forebyg i stedet – klæd lederen på, skab en bedre ledelseskultur og spar penge.
LÆS MIT HR-JURIDISK TIP 10 TIL LEDEREN: HAV STYR PÅ ARBEJDSTIDEN – OGSÅ SELVOM DER ARBEJDES FLEKSIBELT
Husk at det er dit ansvar at sikre, at dine medarbejdere ikke arbejder mere end 48 timer om ugen i en periode over 4 måneder.
Som leder kan du ikke fralægge dig dette ansvar, heller ikke ved at aftale det ind i ansættelseskontrakten med medarbejderen.
Sørg for at overholde 48-timers reglen – også selvom medarbejderen selv ønsker at arbejde mere og administrerer sin arbejdstid – også selvom medarbejderen får betaling for overarbejde.
Væksthus for Ledelse har torsdag den 4. februar 2021 udgivet min artikel om de 14 personalejuridiske spilleregler for ledere inden for det offentlige.
Væksthus for Ledelse er et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Danske Regioner samt Forhandlingsfællesskabet og arbejder målrettet og systematisk mod stadig bedre ledelse i kommuner og regioner. Læs mere om væksthus for Ledelse her Formål og baggrund – Lederweb
Principiel dom fra Østre Landsret har taget stilling til dette spørgsmål for nyligt.
Østre Landsret traf den 9. november 2020 afgørelse i en principiel sag om, hvorvidt en arbejdsgiver havde overtrådt lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, ved ikke at give en medarbejder en ubrudt frokostpause på 30 minutter hver dag. Herudover traf retten afgørelse om, hvorvidt medarbejderen også havde krav på efterbetaling af løn, som følge af sit arbejde i frokostpausen.
Efter lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet har en medarbejder med daglig arbejdstid på over seks timer ret til en pause af et sådant omfang, at pausens formål tilgodeses.
Medarbejderen gjorde under sagen gældende, at en frokostpause skulle være på 30 minutter efter lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, og at medarbejderen i sagen ikke havde haft mulighed for at holde en sådan frokostpause, fordi hun havde besvaret telefonopkald i løbet af pausen. Herudover mente medarbejderen også, at hun, som følge af sit arbejde i frokostpausen, var berettiget til efterbetaling af løn.
Landsretten fandt, at der ikke efter den nævnte lov kan stilles krav om, at en pause skal have en bestemt længde, herunder at en frokostpause skal vare i 30 minutter. Landsretten fandt desuden ikke grundlag for at anse flere korte pauser, som hver især tilgodeså pausernes formål, for at være i strid med loven.
Landsretten kom derfor frem til, at det ikke var godtgjort, at medarbejderen ikke havde haft mulighed for at holde pauser af et sådant omfang, at pausens formål blev tilgodeset. Medarbejderen havde derfor ikke krav på godtgørelse for brud på lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, og retten fandt det hellere ikke godtgjort, at medarbejderen havde krav på efterbetaling af løn.
Hvis arbejdsgiveren har medarbejdere, som er dækket af en overenskomst, skal arbejdsgiveren dog være opmærksom på, at overenskomsten kan indeholde en nærmere regulering af pauser, som naturligvis skal overholdes.
Herudover kan der også være aftalt en nærmere regulering af medarbejderens pauser i fx ansættelseskontrakten, som arbejdsgiveren er forpligtet til at overholde.
Er du som leder træt af, at usikkerheden lammer dig, bange for at gøre noget forkert og derfor undlader du at gøre noget?
– 6 trin til at blive en tydelig leder, som kender din ret og pligt og kommunikerer tillids- og tryghedsskabende.
Se min video om min foredragsrække, hvor jeg giver et overblik over de væsentligste HR-juridiske spilleregler – alle guldkornene fra min 15 års erfaring med HR-jura – så de dyre faldgruber kan undgås – på en anderledes og mere pædagogisk måde end med tørre paragrafer.
Vil du med på rejsen, hvor vi kommer konflikterne til livs og skaber en bedre ledelseskultur samt psykisk arbejdsmiljø – så tilmeld dig forneden – vi starter til januar 2021 (selvom videoen siger december).
“Jeg har haft fornøjelsen af at deltage i online foredragsrækken ”Klæd lederen på og fyr advokaten”, hvilket gav mig en super god update på mange af de regler, jeg skal have styr på i en HR funktion.Omfanget på 6 gange af ca.1 times varighed var helt perfekt, idet det var let at få indpasset i dagens andre opgaver. Nilgüns formidlingsevne var formidabel set i relation til at ansættelses- og persondataretten til tider, kan være lidt ”tung” stof.Der er ingen tvivl om, at Nilgün er meget vidende på området. Som et ekstra plus er jeg glad for, at jeg har fået både præsentationen og optagelsen tilsendt – det giver mulighed for at gense foredraget, og dermed også have tid til at gå i dybden med de særlige områder, jeg skal have fokus på i fremtiden.“ LENE LUNDQUIST, HR-KONSULENT, DANMARKS JÆGERFORBUND
Som advokat oplever jeg ofte, at jeg skal brandslukke, fordi lederen ikke er klædt ordentligt på i forhold til de væsentligste HR-juridiske spilleregler på arbejdspladsen. Lederen forholder sig passivt på grund af manglende viden – med menneskelige og økonomiske konsekvenser til følge og et resultat, der oftest bliver en dyr lappeløsning og langt fra den bedste for nogen af parterne. Forebyg dyre konflikter ved at blive klædt på som leder – så du kan stille skarpt på, hvad du må og ikke må.
Derfor tilbyder jeg en online-foredragsrække for ledere, som giver et hurtigt overblik over de væsentligste HR-juridiske spilleregler.
Min foredragsrække om de væsentligste faldgruber består af 6 foredrag á ca. 40-70 min. over 3 uger. Foredragene tager udgangspunkt i min 15 års erfaring i rådgivning og undervisning af ledere og HR-medarbejdere i HR-jura og Persondataret. Du får med andre ord alle mine guldkorn.
Mellem foredragene er der mulighed for refleksion. Der kan stilles spørgsmål både under og mellem foredragene.
Både ledere og HR-medarbejdere kan tilmelde sig foredragsrækken.
Indhold og datoer
1. foredrag, ”Lederen, den tikkende bombe – det er kun et spørgsmål om tid” – Tirsdag, den 12. januar kl. 10.00 – 10.45.
HR-juridiske principper, der skal sidde på rygraden.
Vær på forkant, sørg for at dokumentationen er i orden.
Er du i tvivl – er du ikke i tvivl – så skal du handle.
2. foredrag, ”Lederen, der ikke leder – men laver strudsen” – Torsdag, den 14. januar kl. 10.00 – 10.45.
Hvad er du egentlig sat i verden for?
Undgå brandslukning, søg rådgivning i god tid ved advarsler, vilkårsændring, opsigelse og bortvisning
Brug din instruktionsbeføjelse/ledelsesret til at sikre, at virksomheden opnår bedre resultater.
Forvent loyalitet fra dine medarbejdere – både i tale og adfærd.
3. foredrag – ”Lederen, der diskriminerer uden at vide det” – Tirsdag, den 19. januar kl. 10.00 – 10.45.
Du må ikke tillægge de ulovlige kriterier vægt i dine ledelsesbeslutninger, men hvilke er de?
Hvorfor er timing afgørende?
Hvad betyder en advarsel – også i diskriminationssagerne?
4. foredrag – ”Lederen, der vender det blinde øje til sygefravær og (sex)chikane” – Torsdag, den 21. januar kl. 10.00 – 10.45.
Må du overhovedet kontakte en syg medarbejder?
Du har også pligter og skal ”lede” under en medarbejders sygefravær
Må du opsige en syg medarbejder?
Der er højt til loftet her – men hvor højt, kan du tillade, at der er?
5. foredrag – ”Lederen, der overlader ferie- og arbejdstidsplanlægning til medarbejderen” – Tirsdag, den 26. januar kl. 10.00 – 10.45.
Ferie skal du tage alvorligt – ellers kan det koste både menneskeligt og økonomisk.
Hvad siger den nye ferielov?
Der er ingen øvre arbejdstid – jo, det er der faktisk – og hvordan holder du styr på den, for det er dit ansvar?
6. foredrag – ”Lederen, der glemmer at passe på sine medarbejderes personoplysninger” – Torsdag, den 28. januar kl. 10.00 -10.45.
Personoplysninger, det er ikke kun de følsomme, som er beskyttet.
Må man gemme personoplysninger? Hvis ja, hvor og hvor længe?
Stop dig selv, før du udtaler dig som reference eller kontakter en reference
Alle foredrag er afholdt. Du kan købe adgang til optagelserne af foredragene, send mig en mail på na@naydin.dk eller du kan købe adgang på min HR-jura skoles side.
Pris
Du kan vælge et eller flere foredrag med de emner, der interesserer dig mest. Prisen for et foredrag er 950 kr. ekskl. moms. Prisen for hele foredragsrækken er 5.130 kr. ekskl. moms.
Tilmelding
Du tilmelder dig ved at sende en mail på na@naydin.dk, hvorefter du vil modtage en bekræftelse med et link til foredraget via Teams.
Tilmeldingsfristen er mandag, den 11. januar 2021, kl. 16.00. Tilmelding er bindende, og der er et begrænset antal pladser.
Som leder er det dit ansvar at sikre, at dine medarbejdere ikke arbejder mere end 48 timer om ugen i en periode over 4 måneder.
Du skal sikre overholdelsen af 48-timers reglen – også selvom medarbejderen selv ønsker at arbejde mere og administrerer sin arbejdstid – også selvom medarbejderen får betaling for overarbejde.
Sørg for at tjekke arbejdstiden løbende – der kommer nemlig flere sager ved domstolene om overtrædelse af 48-timers reglen, hvor virksomheden bliver dømt til at betale godtgørelse på op til nogle måneders løn.
Du kan læse den seneste afgørelse fra domstolene her
naydin.dk 