Principiel dom fra Østre Landsret har taget stilling til dette spørgsmål for nyligt.

Østre Landsret traf den 9. november 2020 afgørelse i en principiel sag om, hvorvidt en arbejdsgiver havde overtrådt lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, ved ikke at give en medarbejder en ubrudt frokostpause på 30 minutter hver dag. Herudover traf retten afgørelse om, hvorvidt medarbejderen også havde krav på efterbetaling af løn, som følge af sit arbejde i frokostpausen.
Efter lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet har en medarbejder med daglig arbejdstid på over seks timer ret til en pause af et sådant omfang, at pausens formål tilgodeses.
Medarbejderen gjorde under sagen gældende, at en frokostpause skulle være på 30 minutter efter lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, og at medarbejderen i sagen ikke havde haft mulighed for at holde en sådan frokostpause, fordi hun havde besvaret telefonopkald i løbet af pausen. Herudover mente medarbejderen også, at hun, som følge af sit arbejde i frokostpausen, var berettiget til efterbetaling af løn.
Landsretten fandt, at der ikke efter den nævnte lov kan stilles krav om, at en pause skal have en bestemt længde, herunder at en frokostpause skal vare i 30 minutter. Landsretten fandt desuden ikke grundlag for at anse flere korte pauser, som hver især tilgodeså pausernes formål, for at være i strid med loven.
Landsretten kom derfor frem til, at det ikke var godtgjort, at medarbejderen ikke havde haft mulighed for at holde pauser af et sådant omfang, at pausens formål blev tilgodeset. Medarbejderen havde derfor ikke krav på godtgørelse for brud på lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, og retten fandt det hellere ikke godtgjort, at medarbejderen havde krav på efterbetaling af løn.
Hvis arbejdsgiveren har medarbejdere, som er dækket af en overenskomst, skal arbejdsgiveren dog være opmærksom på, at overenskomsten kan indeholde en nærmere regulering af pauser, som naturligvis skal overholdes.
Herudover kan der også være aftalt en nærmere regulering af medarbejderens pauser i fx ansættelseskontrakten, som arbejdsgiveren er forpligtet til at overholde.