Har en arbejdsgiver pligt til at betale for overarbejde?

Som hovedregel har en arbejdsgiver ikke pligt til at betale for overarbejde. Der er dog undtagelser til hovedreglen, som er følgende:

  • Hvis det er aftalt i ansættelseskontrakten, at medarbejderen har krav på overarbejde, så skal dette følges.
  • Hvis virksomheden har en kollektiv overenskomst, kan der være regler om betaling for overarbejde, som skal følges.
  • Hvis virksomheden ikke har en kollektiv overenskomst, men har en politik om overarbejdsbetaling, så skal denne politik følges.

Herudover skal du huske følgende:

  • Betaling for overarbejde ikke er reguleret ved lov.
  • Pligt til overarbejde skal fremgå af ansættelseskontrakten ifølge ansættelsesbevisloven.
  • En medarbejder ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen over en periode på 4 måneder efter lov om gennemførelse af arbejdstidsdirektivet.

What to do? Overarbejde

Din leder beder dig undersøge om en medarbejder har arbejdet alle de timer, som han påstår og har krav på betaling for overarbejde.

  • Kender du arbejdstidsreglerne?
  • Skal medarbejderen have en godtgørelse, hvis reglerne ikke overholdes?
  • Har en medarbejder krav på overarbejdsbetaling, flekstid og afspadsering?
  • Skal I have et tidsregistreringssystem for at overholde gældende regler?
  • Er der ikke nogen, der kan hjælpe dig med deres erfaringer?

Spørgsmålene er mange – sid ikke alene i din osteklokke og prøv at opfinde den dybe tallerken – kom med i HR-jura Community og træk på regelmæssig juridisk viden og sparring i et netværk, som har været der, hvor du er nu. Du kan læse mere her.

Du tilmelder dig ved at sende mig en mail på na@naydin.dk og skriver ”Tilmelding til HR-jura Community” i emnefeltet. Der er kun plads til max. 20 deltagere.

Hvor lang skal en frokostpause være?

Principiel dom fra Østre Landsret har taget stilling til dette spørgsmål for nyligt.

Østre Landsret traf den 9. november 2020 afgørelse i en principiel sag om, hvorvidt en arbejdsgiver havde overtrådt lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, ved ikke at give en medarbejder en ubrudt frokostpause på 30 minutter hver dag. Herudover traf retten afgørelse om, hvorvidt medarbejderen også havde krav på efterbetaling af løn, som følge af sit arbejde i frokostpausen.

Efter lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet har en medarbejder med daglig arbejdstid på over seks timer ret til en pause af et sådant omfang, at pausens formål tilgodeses.

Medarbejderen gjorde under sagen gældende, at en frokostpause skulle være på 30 minutter efter lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, og at medarbejderen i sagen ikke havde haft mulighed for at holde en sådan frokostpause, fordi hun havde besvaret telefonopkald i løbet af pausen. Herudover mente medarbejderen også, at hun, som følge af sit arbejde i frokostpausen, var berettiget til efterbetaling af løn.

Landsretten fandt, at der ikke efter den nævnte lov kan stilles krav om, at en pause skal have en bestemt længde, herunder at en frokostpause skal vare i 30 minutter. Landsretten fandt desuden ikke grundlag for at anse flere korte pauser, som hver især tilgodeså pausernes formål, for at være i strid med loven.

Landsretten kom derfor frem til, at det ikke var godtgjort, at medarbejderen ikke havde haft mulighed for at holde pauser af et sådant omfang, at pausens formål blev tilgodeset. Medarbejderen havde derfor ikke krav på godtgørelse for brud på lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, og retten fandt det hellere ikke godtgjort, at medarbejderen havde krav på efterbetaling af løn.

Hvis arbejdsgiveren har medarbejdere, som er dækket af en overenskomst, skal arbejdsgiveren dog være opmærksom på, at overenskomsten kan indeholde en nærmere regulering af pauser, som naturligvis skal overholdes.

Herudover kan der også være aftalt en nærmere regulering af medarbejderens pauser i fx ansættelseskontrakten, som arbejdsgiveren er forpligtet til at overholde.

Kære leder, arbejder dine medarbejdere mere end 48 timer om ugen ?

tidbilledet

Som leder er det dit ansvar at sikre, at dine medarbejdere ikke arbejder mere end 48 timer om ugen i en periode over 4 måneder.

Du skal sikre overholdelsen af 48-timers reglen – også selvom medarbejderen selv ønsker at arbejde mere og administrerer sin arbejdstid – også selvom medarbejderen får betaling for overarbejde.

Sørg for at tjekke arbejdstiden løbende – der kommer nemlig flere sager ved domstolene om overtrædelse af 48-timers reglen, hvor virksomheden bliver dømt til at betale godtgørelse på op til nogle måneders løn.

Du kan læse den seneste afgørelse fra domstolene her

http://www.domstol.dk/Procesbevillingsnaevnet/nyheder/Appeltilladelser/Pages/Godtg%C3%B8relseforarbejdsgiversovertr%C3%A6delseaf48-timersregleniarbejdstidsdi-rektivgennemf%C3%B8relsesloven.aspx

Du kan læse lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet her

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30093