Hvor længe bør man opbevare oplysninger om jobsøgende, som ikke blev ansat?

Datatilsynet har for nyligt i slutningen af maj 2021 på deres hjemmeside offentliggjort en side med spørgsmål og svar om, hvornår man skal slette oplysninger om de ansøgere, som ikke bliver tilbudt en stilling.

På siden kan du blandt andet læse:

  • Hvor lang tid kan en dataansvarlig opbevare disse oplysninger?
  • Skal en dataansvarlig så opbevare oplysningerne i 3 år?
  • Men har offentlige myndigheder ikke en journaliseringspligt?
  • Hvad nu, hvis en dataansvarlig vil gemme en ansøgning for senere at kunne tilbyde ansøgeren en anden stilling?

Du kan læse mere på Datatilsynet om

Skal din virksomhed etablere en whistleblowerordning?

Den 24. februar 2021 blev udkast til lovforslag om beskyttelse af whistleblowere sendt i høring.

Udkastet til lovforslaget er fremsat med henblik på at implementere EU-direktivet om beskyttelse af whistleblowere. Direktivet skal senest implementeres den 17. december 2021 i Danmark.

Selvom lovforslaget endnu ikke er vedtaget, er det en god idé for private og offentlige arbejdsgivere allerede nu at forberede sig til etablering af intern whistleblowerordning.

Når lovforslaget er vedtaget, vil der komme yderligere nyheder herom på min hjemmeside.

Her får du et hurtigt overblik over de væsentligste punkter i lovforslaget.

Hvilke virksomheder er omfattet?

  • Virksomheder i den private sektor med mellem 50 og 249 medarbejdere skal etablere en whistleblowerordning inden den 17. december 2023.
  • Virksomheder i den private sektor med mellem 250 eller flere medarbejdere samt alle offentlige arbejdsgivere skal etablere en whistleblowerordning inden den 17. december 2021. Dvs. de får en kortere frist, end de mindre virksomheder nævnt foroven.

Hvordan skal whistleblowerordningen etableres?

  • Virksomheden kan etablere en intern whistleblowerordning ved at udpege en upartisk person eller afdeling internt til at varetage ordningen.
  • Virksomheden kan også etablere en intern whistleblowerordning, som leveres eksternt af en uafhængig tredjepart fx en ekstern indberetningsplatformsudbyder, der fx kan samarbejde med en ekstern advokat.
  • Uanset hvilken model virksomheden vælger, skal whistleblowerordningen dog leve op til en række nye krav, herunder processuelle krav for at sikre en bedre beskyttelse af whistlebloweren.

Hvad kan der indberettes om?

  • Indberetninger må kun vedrøre overtrædelser af en række EU-regler og alvorlige lovovertrædelser af EU-ret eller dansk ret eller andre alvorlige forhold. Det kan fx være forhold om strafbare forhold, herunder tyveri, svig, underslæb, bedrageri, bestikkelse og overtrædelser af hvidvaskloven.
  • Indberetninger om whistleblowerens eget ansættelsesforhold er som udgangspunkt ikke omfattet af lovforslaget, medmindre en sådan indberetning vedrører en alvorlig lovovertrædelse eller et i øvrigt alvorligt forhold, fx seksuel chikane og andre grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen.

Hvordan er whistlebloweren beskyttet?

  • Ansvarsfrihed hvis whistlebloweren tilsidesætter en lovbestemt tavshedspligt i forbindelse med en indberetning.
  • Forbud mod enhver form for repressalier mod whistlebloweren, herunder afskedigelse, forflytning, lønnedgang mv. som følge af, at han/hun har foretaget en indberetning.
  • Krav på godtgørelse eller genansættelse, hvis whistlebloweren bliver udsat for repressalier som følge af en indberetning.
  • Særlig bevisbyrderegel, hvorefter det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at der konkret ikke er tale om repressalier, hvis whistlebloweren beviser at have foretaget en indberetning og have lidt ulempe.
  • Særlig tavshedspligt om indberetningens indhold og whistleblowerens identitet. Der vil dog være mulighed for videregivelse af oplysningerne under visse betingelser.

Du kan læse det nærmere indhold af lovforslaget her

14 personalejuridiske spilleregler

Væksthus for Ledelse har torsdag den 4. februar 2021 udgivet min artikel om de 14 personalejuridiske spilleregler for ledere inden for det offentlige.

Væksthus for Ledelse er et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Danske Regioner samt Forhandlingsfællesskabet og arbejder målrettet og systematisk mod stadig bedre ledelse i kommuner og regioner. Læs mere om væksthus for Ledelse her Formål og baggrund – Lederweb

Du kan læse min artikel forneden:

Undgå brandslukning: Få styr på 14 personale-juridiske spilleregler – Lederweb