whistleblower

I en ny dom fastslår Østre Landsret, at en medarbejder ikke var beskyttet efter whistleblowerloven, fordi hans klager var sendt direkte til ledelsen – og han ikke havde anvendt de formelle kanaler efter whistleblowerloven dvs. klaget via en whistleblowerordning eller som en offentliggørelse efter lovens regler.

Den konkrete sag handlede om en medarbejder i en kommune, som sendte en lang række klager til ledelsen om bl.a. forskelsbehandling, fejl i sagsbehandling og brud på interne retningslinjer. Klagerne var omfattende og handlede om både hans egne forhold og forhold ud over hans eget arbejdsområde. Arbejdsgiveren fritog medarbejderen for tjeneste for at skabe ro og mulighed for at undersøge hans mange klager.

Medarbejderen mente, at tjenestefritagelsen var udtryk for repressalier i strid med whistleblowerloven. Efter arbejdsgiverens tjenestefritagelse indgav medarbejderen indberetninger til Den Nationale Whistleblowerordning og mente, at disse indberetninger gjorde, at han blev beskyttet med tilbagevirkende kraft efter loven.

Arbejdsgiveren mente, at whistleblowerloven kun beskytter medarbejdere, der foretager indberetning via en whistleblowerordning eller offentliggør oplysninger efter lovens regler. Da medarbejderen alene havde henvendt sig direkte til ledelsen forud for tjenestefritagelsen, var han ikke omfattet af lovens beskyttelse mod repressalier.

Landsretten fastslog

• at whistleblowerbeskyttelse efter loven forudsætter, at indberetningen sker til en intern eller ekstern whistleblowerordning eller som en offentliggørelse efter lovens regler

• at direkte henvendelser til ledelsen ikke udløser whistleblowerbeskyttelse efter loven

• at medarbejderen først indgav en formel indberetning flere måneder efter tjenestefritagelsen, og derfor ikke var beskyttet på tidspunktet for arbejdsgiverens tjenestefritagelse

• at tjenestefritagelsen var saglig og nødvendig, bl.a. fordi klagerne var omfattende, uklare og skabte betydelig uro på arbejdspladsen.

Hvad betyder dommen for arbejdsgivere?

• at medarbejdere ikke er whistleblowerbeskyttet efter loven, hvis de går direkte til ledelsen med kritik

• at beskyttelsen kun gælder, når medarbejderen bruger de formelle indberetningskanaler efter loven

• at en saglig tjenestefritagelse fortsat er mulig, hvis omfanget af klager giver anledning til bekymring om medarbejderens opgavevaretagelse

• at indberetning fra medarbejderen efter en ansættelsesretlig reaktion ikke giver tilbagevirkende beskyttelse efter loven.

(Østre Landsret den 15. oktober 2025 i sag BS-29582/2025-OLR).

Du kan læse whistleblowerloven her.

NY KAMPAGNE

Online HR-jura boost for ledere – Krydsfeltet Ledelse og HR-jura

Et online HR-jura boost gør en markant forskel for ledere, som bliver klædt på til at kommunikere klart, handle trygt og forebygge konflikter.

For HR-jura handler ikke kun om regler, men om klarhed og kommunikation, som er lederes vigtigste værktøj. Når ledere forstår dette, forholder de sig ikke passivt længere og tør handle forebyggende – i effektivt samarbejde med HR.

Derfor kører jeg en kampagne, hvor jeg tilbyder online boost til ledere til en fast pris i en periode. Du kan læse om kampagnen, og hvad kunderne selv udtaler her.

“Virkelig inspirerende og lærerig masterclass, HR-jura for ledere, Nilgün faciliterede.” 

“Tak for et spændende oplæg på vores masterclass for chefer og ledere. Det gav nogle virkelig lærerige drøftelser om dilemmaer og ageren i krydsfeltet mellem HR-jura og ledelse.”