Datatilsynet udtaler endnu en gang kritik af en arbejdsgiver for at have orienteret hele arbejdspladsen om baggrunden for en opsigelse.
Datatilsynet har for nyligt truffet en afgørelse i en sag, hvor en arbejdsgiver i en mail orienterede hele arbejdspladsen om, at en medarbejder var blevet opsagt pga. bl.a. samarbejdsvanskeligheder.
Arbejdsgiveren oplyste, at det var nødvendigt at oplyse om baggrunden for opsigelsen for at undgå rygtedannelse på arbejdspladsen. Datatilsynet mente dog, at hensynet til den opsagte medarbejder vejede tungere og tillagde det betydning, at orienteringen skete til en videre kreds af personer, og at der blev videregivet detaljerede oplysninger om baggrunden for opsigelsen.
Som arbejdsgiver skal man huske, at det som udgangspunkt er i strid med databeskyttelsesreglerne at oplyse andre om baggrunden for en opsigelse eller en bortvisning af en medarbejder. En sådan oplysning må i hvert fald ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt til at iagttage formålet – nemlig at oplyse de relevante personer om en medarbejders fratrædelsen.
Du kan læse den nye afgørelse fra Datatilsynet her