Se webinar om løngennemsigtighed – Sådan kommer du i gang

EU’s Løngennemsigtighedsdirektiv forventes at blive implementeret i dansk ret med virkning fra 1. januar 2027. Med det formål blev der fremsendt et udkast til lovforslag til ændringer i ligelønsloven i høring, som vi kigger nærmere på under webinaret, som er afholdt i samarbejde med HR‑ON.

Hvad får du ud af webinaret?

Du får blandt andet en gennemgang af:

  • Baggrund for reglerne
  • De væsentligste krav til arbejdsgivere
  • En guide til – hvordan du kommer i gang
  • Sneak peek på HR‑ONs arbejde
  • Q&A med oplægsholderne

Hvordan får du adgang til webinaret?

Du sender mig en mail på na@naydin.dk med teksten “Webinar” i emnefeltet.

Har I styr på, hvad I konkret skal gøre?

Du kan booke en times rådgivning med mig, hvis du ønsker hjælp til at komme i gang eller er i gang, men har nogle afklarende spørgsmål. Booke HR-jura Førstehjælp.

Webinar om Løngennemsigtighed og HR – Hvordan kommer du i gang?

Du kan læse min seneste artikel om løngennemsigtighed her Ofte stillede spørgsmål om løngennemsigtighed.

EU’s Løngennemsigtighedsdirektiv forventes at blive implementeret i dansk ret med virkning fra 1. januar 2027. Med det formål blev der fremsendt et udkast til lovforslag til ændringer i ligelønsloven i høring.

I samarbejde med HR‑ON afholder vi et webinar, hvor vi gennemgår de væsentligste krav til arbejdsgivere, hvad HR og ledere bør være særligt opmærksomme på i praksis, og hvordan de med fordel kan forberede sig allerede nu.

Som deltager får du blandt andet:

  • Baggrund og overblik over udkast til lovforslaget
  • De væsentligste krav til arbejdsgivere
  • Praktiske opmærksomhedspunkter for HR og ledere
  • Sneak peek på HR‑ONs arbejde med løngennemsigtighed
  • Q&A med oplægsholderne

Du kan tilmelde dig webinaret her.

Du kan modtage en optagelse af webinaret, hvis du tilmelder dig, men ikke får mulighed for at deltage.

#3 What to do? Rekruttering

Din leder beder dig rekruttere en ny medarbejder til HR. Det skal helst være en frisk medarbejder, siger din leder og oplyser, at hun selv på sin egen LinkedIn profil vil lave et opslag målrettet yngre kvinder inden for HR.

  • Kender du reglerne om diskrimination pga. køn og alder ved rekruttering?
  • Ved du om målrettet visning af jobannoncer på sociale medier til en specifik aldersgruppe eller et specifikt køn kan være i strid med reglerne?
  • Ved du, om virksomheden kan blive ansvarlig for lederens eget opslag på LinkedIn?
  • Er du opdateret på seneste retspraksis fra fx Ligebehandlingsnævnet?

Spørgsmålene er mange – kom med i HR-jura Community, løs dine udfordringer sammen med andre HR-professionelle og undgå dyre faldgruber.

Du tilmelder dig ved at sende mig en mail på na@naydin.dk og skriver ”Tilmelding til HR-jura Community” i emnefeltet. Der er kun plads til max 20 deltagere. Læs mere om HR-jura Community her

To nye afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet 

Visning af jobannonce på Facebook
Sagen vedrørte et jobopslag på Facebook, som var indstillet til kun at blive vist til mænd mellem 20 og 43 år. 

Ligebehandlingsnævnet fandt, at indstillingen for visning af annoncen til mænd mellem 20 og 43 år var i strid med forbuddet mod direkte forskelsbehandling på grund af køn og alder, da der var en formodning for, at kvinder eller personer uden for aldersgruppen ikke havde samme mulighed for at komme i betragtning til jobbet. Ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven var derfor overtrådt.

Du kan læse hele afgørelsen her.

Ansøger skulle oplyse fødselsdato ved rekruttering
Sagen handlede om en mand, som mente, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder, da han i forbindelse med en rekruttering blev bedt om at oplyse sin fødselsdato.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at manden var blevet udsat for aldersdiskrimination i forbindelse med rekrutteringen på trods af oplysningen om fødselsdagsdato. Forskelsbehandlingsloven var derfor ikke overtrådt.

Du kan læse hele afgørelsen her.

Beskæftigelsesministeriets nyere vejledning om forskelsbehandling