Har en gravid medarbejder krav på forlængelse af en tidsbegrænset ansættelse?

I den konkrete sag blev arbejdsgiveren dømt til at betale medarbejderen en godtgørelse på 25.000 kr., fordi det var i strid med ligebehandlingsloven, at arbejdsgiveren ikke tilbød forlængelse af medarbejderens tidsbegrænset ansættelse under graviditet.

Sagen handlede om en kvindelig medarbejder, som klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes arbejdsgiver ikke havde forlænget hendes tidsbegrænsede ansættelse, mens hun var gravid.  

Medarbejderen og hendes arbejdsgiver havde nemlig i en mailkorrespondance drøftet en eventuel mulighed for at forlænge ansættelsen. En måneds tid efter oplyste medarbejderen sin arbejdsgiver om, at hun var graviditetsbetinget sygemeldt, hvorefter hun ikke fik forlænget sin ansættelse.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at mailkorrespondancen mellem medarbejderen og arbejdsgiveren skabte en formodning for, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Herefter skulle arbejdsgiveren bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var overtrådt. Nævnet vurderede, at denne bevisbyde ikke var blevet løftet af arbejdsgiveren under hensyntagen til mailkorrespondancen mellem medarbejderen og arbejdsgiveren.

Medarbejderen blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.

Du kan læse nævnets afgørelse KEN nr. 9401 af 12/04/2024 her

Er det lovligt, at kvinder har længere barsel med løn end mænd?

I den konkrete sag mente en mandlig medarbejder, at hans arbejdsgiver havde forskelsbehandlet ham ulovligt på grund af køn, fordi han ikke havde samme ret til barsel med løn som de kvindelige medarbejdere.

Medarbejderen klagede derfor til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandlingen og krævede betaling af en godtgørelse svarende til differencen i den løn, han ville have modtaget under barsel, hvis han havde været en kvinde.

Det er Ligebehandlingsnævnet uenig i og henviser til:

  • at ligebehandlingslovens har en bestemmelse om, at loven ikke er til hinder for indførelse eller opretholdelse af gunstigere bestemmelser om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og fødsel,
  • at en arbejdsgivers fastsættelse af forskellige regler for, hvor længe en kvindelig og mandlig medarbejder kan modtage løn under barsel, kan retfærdiggøres pga. denne bestemmelse,
  • at tidligere afgørelser også har fastslået, at det ikke er i strid med ligebehandlingsloven, at en kvindelig medarbejder har ret til længere barsel med løn end en mandlig medarbejder, da sådanne ordninger kan begrundes i hensynet til beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og fødsel.

Medarbejderen fik derfor ikke medhold i sin klage.

Du kan læse hele afgørelsen af 4. marts 2024 i sag nr. 9245 på Ligebehandlingsnævnets hjemmeside

Ny Højesteretsdom – Arbejdsgivers forringelse af barselsvilkår udløste godtgørelse

I den konkrete sag havde medarbejderen ifølge sin ansættelseskontrakt ret til løn under barsel efter Industriens Overenskomst. Arbejdsgiveren ændrede barselsvilkårene, så medarbejderne kun blev berettiget til barselsdagpenge under barselsorlov.

For medarbejderen betød ændringen, at medarbejderen ville få mindre udbetalt under hendes barsel, og at hun mistede pensionsindbetalingerne. Medarbejderen fortsatte i sin stilling på de ændrede barselsvilkår, men samme dag, hun gik på barsel, indbragte hun en klage for Ligebehandlingsnævnet vedrørende de ændrede barselsvilkår. Efter barselsorlovens udløb vendte medarbejderen tilbage på de ændrede vilkår.

Højesteret fastslog;

  • at ændringen af medarbejderens barselvilkår udgjorde en væsentlig forringelse af hendes ansættelsesvilkår, og da arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at ændringen ikke var begrundet i medarbejderens graviditet, var ændringen i strid med ligebehandlingsloven,
  • at medarbejderen ikke havde fortabt retten til godtgørelse efter ligebehandlingsloven som følge af passivitet, selvom hun først orienterede sin arbejdsgiver om, at hun ikke accepterede ændringen, da hun gik på barsel og samtidig klagede til Ligebehandlingsnævnet,
  • at det ikke er en forudsætning for tilkendelse af godtgørelse efter ligebehandlingsloven, at medarbejderen fratræder sin stilling,

Højesteret fastsatte herefter godtgørelsen til 50.000 kr.

Dom blev afsagt den 18. januar 2024 og du kan læse hele dommen her.

Må en arbejdsgiver opsige en syg medarbejder?

Som hovedregel kan arbejdsgiveren godt opsige en medarbejder på grund af for højt sygefravær.

Opsigelsen skal dog være sagligt begrundet efter funktionærloven, hvis funktionæren har længere anciennitet end 1 år. Alternativt kan funktionæren opsiges efter 120` dagsreglen i funktionærloven, hvis denne regel er aftalt i ansættelseskontrakten.

Pas på, hvis I har en overenskomst, hvor der kan være et forbud mod at opsige en syg medarbejder eller lignende.

Pas på, hvis sygdommen kan skyldes graviditet, fødsel eller lignende, så kan medarbejderen være beskyttet efter ligebehandlingsloven.

Pas på, hvis sygdommen kan skyldes et handicap, så kan medarbejderen være beskyttet efter forskelsbehandlingsloven.

Min guide om sygefravær

I denne guide kan du læse

• hvad du stiller op, når en medarbejder har et højt sygefravær – eller et bekymrende sygefraværsmønster
• hvilke muligheder du har for at nedbringe fraværet eller i sidste instans opsige medarbejderen
• hvilke ansættelsesretlige spørgsmål, du bør være særlig opmærksom på
• hvad du skal gøre – og hvad du med fordel kan gøre
• hvad juraen kan – og ikke kan – bidrage med

What to do? Sygefravær

Din leder er utilfreds med en medarbejder som har for højt sygefravær og beder dig finde ud af, hvilke muligheder I har.

  • Hvordan kan du hjælpe medarbejderen med at bringe sit sygefravær ned uden at overtræde lovgivningen?
  • Må du spørge medarbejderen om, hvorfor sygefraværet er så højt og give en advarsel for for højt sygefravær?
  • Må du opsige medarbejderen på grund af for højt sygefravær?
  • Hvad gør du, hvis medarbejderen har en kroniske lidelse?
  • Er der andre i dit netværk, som allerede har etableret en ordning, som kan hjælpe dig med det praktiske?

Spørgsmålene er mange – sid ikke i din osteklokke og prøv at opfinde den dybe tallerken – kom med i HR-jura Community og træk på regelmæssig juridisk viden og sparring i et netværk, som har været der, hvor du er nu. 

HR-jura Community er et uformelt og fortroligt netværk, hvor du løbende kan vende dine udfordringer og få både juridisk og praktisk hjælp inden for HR-jura og HR, så du kan komme i gang med, videre med eller afslutte din arbejdsopgave. Du kan læse mere her.

Du tilmelder dig ved at sende mig en mail på na@naydin.dk og skriver ”Tilmelding til HR-jura Community” i emnefeltet. Der er kun plads til max. 20 deltagere.

Klæd lederen på og fyr advokaten – Tip 5

Det kan ikke være rigtigt, at jeg skal behandle en gravid medarbejder bedre end de øvrige medarbejdere. Hvorfor må jeg ikke opsige en gravid medarbejder, der ikke performer? Det er jo positiv særbehandling i forhold til de andre medarbejdere.

Nogle ledere kommer desværre ”først i tanke om”, at en medarbejder ikke performer, når medarbejderen har oplyst lederen om, at hun er gravid. Når lederen så ovenikøbet ikke kan dokumentere, at den nu gravide medarbejder tidligere har modtaget påtaler eller advarsler for dårlig performance, bliver det vanskeligt for lederen at løfte den omvendte bevisbyrde for, at opsigelsen ikke har noget at gøre med graviditeten, men alene vedrører den dårlige performance.

Lederen har således ikke sikret sig dokumentation for sin påstand om dårlig performance i rette tid, og nu efter oplysningen om graviditet bliver det meget vanskeligt for lederen at løfte bevisbyrden. Hvorfor det kan blive en dyr sag for virksomheden.

Brandsluk ikke, forebyg i stedet – klæd lederen på, skab en bedre ledelseskultur og spar penge.

LÆS MIT HR-JURIDISKE TIP 5 TIL LEDEREN: KEND DE FORBUDTE KRITERIER – UNGÅ DISKRIMINATION

  • Kend de forbudte kriterier fx køn, graviditet, handicap, alder, etnicitet, seksualitet, religiøs og politisk overbevisning.
  • Lad ikke de forbudte kriterier indgå i dine ledelsesbeslutninger – hverken ved rekrutteringen, under ansættelsen eller ved afskedigelsen.
  • Forstå at dokumentationskravet er højere i sager om mulig diskrimination.

TILMELD DIG MIN ONLINE FOREDRAGSRÆKKE “KLÆD LEDEREN PÅ OG FYR ADVOKATEN”

– 6 trin til at blive en tydelig leder, som kender din ret og pligt og kommunikerer tillids- og tryghedsskabende.

Brug januar måned på at opkvalificere dig selv, få et hurtigt overblik over de HR-juridiske spilleregler, undgå dyre faldgruber, skab bedre ledelseskultur og psykisk arbejdsmiljø.

Se min video, læs mere og tilmeld dig min online foredragsrække her