I en ny dom fastslår Østre Landsret, at en opsigelse af en funktionær var saglig, selvom der ikke var givet en advarsel før opsigelsen.
Alt afhængig af de konkrete omstændigheder kan en arbejdsgiver opsige en medarbejder pga. manglende performance uden forudgående advarsel, navnlig hvis medarbejderen er højtlønnet og/ eller bestrider en lederstilling.
Den konkrete sag handlede om en salgschef, som blev ansat for at øge virksomhedens salg og derfor fik en høj løn, hvoraf halvdelen var performanceafhængig.
Efter kortere tids ansættelse konstaterede arbejdsgiveren, at medarbejderen ikke levede op til forventningerne til salgsresultaterne og opsagde ham pga. manglende performance. På opsigelsestidspunktet havde medarbejderen ca. 1,5 års anciennitet, og arbejdsgiveren havde ikke givet en advarsel før opsigelsen.
Herefter anlagde medarbejderen en sag mod arbejdsgiveren, hvor han bl.a. gjorde gældende, at han havde krav på godtgørelse for usaglig opsigelse efter funktionærloven.
Landsretten fastslog;
- at det måtte stå klart for medarbejderen, som havde en lederstilling med en høj løn, hvor halvdelen var performanceafhængig, at der var forventninger til hans salgsresultater,
- at hvis disse forventninger ikke blev indfriet, ville en opsigelse af ham være saglig,
- at det derfor ikke kunne tillægges betydning i denne situation, at medarbejderen ikke modtog en advarsel før opsigelsen.
(Østre Landsrets dom af 18. februar 2025)
Du kan også læse min guide ”Udvikling eller afvikling af medarbejder” – Sådan gør du, når en medarbejders adfærd eller opgaveløsning er utilfredsstillende.
HR-JURA COMMUNITY – DIN LIVLINE
“Jeg er virkelig glad for netværket, bedste investering!”
Bliv opdateret på lovgivning, retspraksis mm., vend dine udfordringer og kom i mål med dine arbejdsopgaver. Læs mere her.
